Proverbiorum 28
1 Fugit impius, nemine persequente: iustus autem quasi leo confidens, absque terrore erit.
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
2 Propter peccata terrae multi principes eius: et propter hominis sapientiam, et horum scientiam quae dicuntur, vita ducis longior erit.
Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
3 Vir pauper calumnians pauperes, similis est imbri vehementi, in quo paratur fames.
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
4 Qui derelinquunt legem, laudant impium: qui custodiunt, succenduntur contra eum.
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.
5 Viri mali non cogitant iudicium: qui autem inquirunt Dominum, animadvertunt omnia.
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
6 Melior est pauper ambulans in simplicitate sua, quam dives in pravis itineribus.
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
7 Qui custodit legem, filius sapiens est: qui autem comessatores pascit, confundit patrem suum.
Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
8 Qui coacervat divitias usuris et foenore liberali, in pauperes congregat eas.
Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
9 Qui declinat aures suas ne audiat legem, oratio eius erit execrabilis.
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
10 Qui decipit iustos in via mala, in interitu suo corruet: et simplices possidebunt bona eius.
Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
11 Sapiens sibi videtur vir dives: pauper autem prudens scrutabitur eum.
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.
12 In exultatione iustorum multa gloria est: regnantibus impiis ruinae hominum.
Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
13 Qui abscondit scelera sua, non dirigetur: qui autem confessus fuerit, et reliquerit ea, misericordiam consequetur.
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.
14 Beatus homo, qui semper est pavidus: qui vero mentis est durae, corruet in malum.
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
15 Leo rugiens, et ursus esuriens, princeps impius super populum pauperem.
En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
16 Dux indigens prudentia, multos opprimet per calumniam: qui autem odit avaritiam, longi fient dies eius.
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.
17 Hominem, qui calumniatur animae sanguinem, si usque ad lacum fugerit, nemo sustinet.
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
18 Qui ambulat simpliciter, salvus erit: qui perversis graditur viis, concidet semel.
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.
19 Qui operatur terram suam, satiabitur panibus: qui autem sectatur otium, replebitur egestate.
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
20 Vir fidelis multum laudabitur: qui autem festinat ditari, non erit innocens.
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.
21 Qui cognoscit in iudicio faciem, non benefacit: iste et pro buccella panis deserit veritatem.
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
22 Vir, qui festinat ditari, et aliis invidet, ignorat quod egestas superveniet ei.
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
23 Qui corripit hominem, gratiam postea inveniet apud eum magis quam ille, qui per linguae blandimenta decipit.
Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
24 Qui subtrahit aliquid a patre suo, et a matre: et dicit hoc non esse peccatum, particeps homicidae est.
Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
25 Qui se iactat, et dilatat, iurgia concitat: qui vero sperat in Domino, sanabitur.
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.
26 Qui confidit in corde suo, stultus est: qui autem graditur sapienter, ipse laudabitur.
Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
27 Qui dat pauperi, non indigebit: qui despicit deprecantem, sustinebit penuriam.
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
28 Cum surrexerint impii, abscondentur homines: cum illi perierint, multiplicabuntur iusti.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.
