Proverbiorum 27
1 Ne glorieris in crastinum, ignorans quid superventura pariat dies.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Laudet te alienus, et non os tuum: extraneus, et non labia tua.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 Grave est saxum, et onerosa arena: sed ira stulti utroque gravior.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Ira non habet misericordiam, nec erumpens furor: et impetum concitati spiritus ferre quis poterit?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Melior est manifesta correptio, quam amor absconditus.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Meliora sunt vulnera diligentis, quam fraudulenta oscula odientis
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 Anima saturata calcabit favum: et anima esuriens etiam amarum pro dulci sumet.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Sicut avis transmigrans de nido suo, sic vir qui derelinquit locum suum.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 Unguento et variis odoribus delectatur cor: et bonis amici consiliis anima dulcoratur.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 Amicum tuum, et amicum patris tui ne dimiseris: et domum fratris tui ne ingrediaris in die afflictionis tuae. Melior est vicinus iuxta, quam frater procul.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Stude sapientiae fili mi, et laetifica cor meum, ut possim exprobranti respondere sermonem.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 Astutus videns malum, absconditus est: parvuli transeuntes sustinuerunt dispendia.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Tolle vestimentum eius, qui spopondit pro extraneo: et pro alienis, aufer ei pignus.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 Qui benedicit proximo suo voce grandi, de nocte consurgens maledicenti similis erit.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Tecta perstillantia in die frigoris, et litigiosa mulier comparantur:
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 qui retinet eam, quasi qui ventum teneat, et oleum dexterae suae evacuabit.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Ferrum ferro exacuitur, et homo exacuit faciem amici sui.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Qui servat ficum, comedet fructus eius: et qui custos est domini sui, glorificabitur.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Quomodo in aquis resplendent vultus prospicientium, sic corda hominum manifesta sunt prudentibus.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 Quomodo probatur in conflatorio argentum, et in fornace aurum: sic probatur homo ore laudantis. Cor iniqui inquirit mala, cor autem rectum inquirit scientiam.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Si contuderis stultum in pila quasi ptisanas feriente desuper pilo, non auferetur ab eo stultitia eius.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Diligenter agnosce vultum pecoris tui, tuosque greges considera:
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 Non enim habebis iugiter potestatem: sed corona tribuetur in generatione et generationem.
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Aperta sunt prata, et apparuerunt herbae virentes, et collecta sunt foena de montibus.
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 Agni ad vestimentum tuum: et hoedi, agri pretium.
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 Sufficiat tibi lac caprarum in cibos tuos, et in necessaria domus tuae: et ad victum ancillis tuis.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
