Proverbiorum 24
1 Ne aemuleris viros malos, nec desideres esse cum eis:
Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
2 quia rapinas meditatur mens eorum, et fraudes labia eorum loquuntur.
thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
3 Sapientia aedificabitur domus, et prudentia roborabitur.
Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
4 In doctrina replebuntur cellaria, universa substantia pretiosa et pulcherrima.
ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
5 Vir sapiens, fortis est: et vir doctus, robustus et validus.
Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
6 Quia cum dispositione initur bellum: et erit salus ubi multa consilia sunt.
Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
7 Excelsa stulto sapientia, in porta non aperiet os suum.
Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
8 Qui cogitat mala facere, stultus vocabitur.
Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
9 Cogitatio stulti peccatum est: et abominatio hominum detractor.
Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
10 Si desperaveris lapsus in die angustiae: imminuetur fortitudo tua.
Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
11 Erue eos, qui ducuntur ad mortem: et qui trahuntur ad interitum liberare ne cesses.
Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
12 Si dixeris: Vires non suppetunt: qui inspector est cordis, ipse intelligit, et servatorem animae tuae nihil fallit, reddetque homini iuxta opera sua.
Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
13 Comede, fili mi, mel, quia bonum est, et favum dulcissimum gutturi tuo:
Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
14 Sic et doctrina sapientiae animae tuae: quam cum inveneris, habebis in novissimis spem, et spes tua non peribit.
vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
15 Ne insidieris, et quaeras impietatem in domo iusti, neque vastes requiem eius.
Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
16 Septies enim in die cadit iustus, et resurgit: impii autem corruent in malum.
thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
17 Cum ceciderit inimicus tuus, ne gaudeas, et in ruina eius ne exultet cor tuum:
Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
18 ne forte videat Dominus, et displiceat ei, et auferat ab eo iram suam.
at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
19 Ne contendas cum pessimis, nec aemuleris impios:
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
20 quoniam non habent futurorum spem mali, et lucerna impiorum extinguetur.
thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
21 Time Dominum, fili mi, et regem: et cum detractoribus non commiscearis:
Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
22 quoniam repente consurget perditio eorum: et ruinam utriusque quis novit?
thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
23 Haec quoque sapientibus dico: Cognoscere personam in iudicio non est bonum.
Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
24 Qui dicunt impio: Iustus es: maledicent eis populi, et detestabuntur eos tribus.
Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
25 Qui arguunt eum, laudabuntur: et super ipsos veniet benedictio.
men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
26 Labia deosculabitur, qui recta verba respondet.
Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
27 Praepara foris opus tuum, et diligenter exerce agrum tuum: et postea aedifices domum tuam.
Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
28 Ne sis testis frustra contra proximum tuum: nec lactes quemquam labiis tuis.
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
29 Ne dicas: Quomodo fecit mihi, sic faciam ei: reddam unicuique secundum opus suum.
sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
30 Per agrum hominis pigri transivi, et per vineam viri stulti:
Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
31 et ecce totum repleverant urticae, et operuerant superficiem eius spinae, et maceria lapidum destructa erat.
se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
32 Quod cum vidissem, posui in corde meo, et exemplo didici disciplinam.
Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
33 Usquequo piger dormies? usquequo de somno consurgens? Parum, inquam, dormies, modicum dormitabis, pauxillum manus conseres, ut quiescas:
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
34 et veniet tibi quasi cursor egestas, et mendicitas quasi vir armatus.
Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
