Proverbiorum 23
1 Quando sederis ut comedas cum principe, diligenter attende quae apposita sunt ante faciem tuam:
Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 et statue cultrum in gutture tuo, si tamen habes in potestate animam tuam,
og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 ne desideres de cibis eius, in quo est panis mendacii.
Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
4 Noli laborare ut diteris: sed prudentiae tuae pone modum.
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 Ne erigas oculos tuos ad opes, quas non potes habere: quia facient sibi pennas quasi aquilae, et volabunt in caelum.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Ne comedas cum homine invido, et ne desideres cibos eius:
Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
7 quoniam in similitudinem arioli, et coniectoris, aestimat quod ignorat. Comede et bibe, dicet tibi: et mens eius non est tecum.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Cibos, quos comederas, evomes: et perdes pulchros sermones tuos.
Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 In auribus insipientium ne loquaris: qui despicient doctrinam eloquii tui.
Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Ne attingas parvulorum terminos: et agrum pupillorum ne introeas:
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
11 Propinquus enim illorum fortis est: et ipse iudicabit contra te causam illorum.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Ingrediatur ad doctrinam cor tuum: et aures tuae ad verba scientiae.
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 Noli subtrahere a puero disciplinam: si enim percusseris eum virga, non morietur.
Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Fili mi, si sapiens fuerit animus tuus, gaudebit tecum cor meum:
Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
16 et exultabunt renes mei, cum locuta fuerint recta labia tua.
og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
17 Non aemuletur cor tuum peccatores: sed in timore Domini esto tota die:
Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
18 quia habebis spem in novissimo, et praestolatio tua non auferetur.
en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
19 Audi fili mi, et esto sapiens: et dirige in via animum tuum.
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
20 Noli esse in conviviis potatorum, nec in comessationibus eorum, qui carnes ad vescendum conferunt:
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
21 quia vacantes potibus, et dantes symbola consumentur, et vestietur pannis dormitatio.
thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Audi patrem tuum, qui genuit te: et ne contemnas cum senuerit mater tua.
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Veritatem eme, et noli vendere sapientiam, et doctrinam, et intelligentiam.
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Exultat gaudio pater iusti: qui sapientem genuit, laetabitur in eo.
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 Gaudeat pater tuus, et mater tua, et exultet quae genuit te.
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Praebe fili mi cor tuum mihi: et oculi tui vias meas custodiant.
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 Fovea enim profunda est meretrix: et puteus angustus, aliena.
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 Insidiatur in via quasi latro, et quos incautos viderit, interficiet.
ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Cui vae? cuius patri vae? cui rixae? cui foveae? cui sine causa vulnera? cui suffusio oculorum?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 Nonne his, qui commorantur in vino, et student calicibus epotandis?
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Ne intuearis vinum quando flavescit, cum splenduerit in vitro color eius: ingreditur blande,
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
32 sed in novissimo mordebit ut coluber, et sicut regulus venena diffundet.
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 Oculi tui videbunt extraneas, et cor tuum loquetur perversa.
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 Et eris sicut dormiens in medio mari, et quasi sopitus gubernator, amisso clavo:
du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
35 et dices: Verberaverunt me, sed non dolui: traxerunt me, et ego non sensi: quando evigilabo, et rursus vina reperiam?
"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
