Proverbiorum 23
1 Quando sederis ut comedas cum principe, diligenter attende quae apposita sunt ante faciem tuam:
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 et statue cultrum in gutture tuo, si tamen habes in potestate animam tuam,
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 ne desideres de cibis eius, in quo est panis mendacii.
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 Noli laborare ut diteris: sed prudentiae tuae pone modum.
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 Ne erigas oculos tuos ad opes, quas non potes habere: quia facient sibi pennas quasi aquilae, et volabunt in caelum.
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 Ne comedas cum homine invido, et ne desideres cibos eius:
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 quoniam in similitudinem arioli, et coniectoris, aestimat quod ignorat. Comede et bibe, dicet tibi: et mens eius non est tecum.
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Cibos, quos comederas, evomes: et perdes pulchros sermones tuos.
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 In auribus insipientium ne loquaris: qui despicient doctrinam eloquii tui.
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Ne attingas parvulorum terminos: et agrum pupillorum ne introeas:
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 Propinquus enim illorum fortis est: et ipse iudicabit contra te causam illorum.
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 Ingrediatur ad doctrinam cor tuum: et aures tuae ad verba scientiae.
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 Noli subtrahere a puero disciplinam: si enim percusseris eum virga, non morietur.
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Fili mi, si sapiens fuerit animus tuus, gaudebit tecum cor meum:
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 et exultabunt renes mei, cum locuta fuerint recta labia tua.
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 Non aemuletur cor tuum peccatores: sed in timore Domini esto tota die:
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 quia habebis spem in novissimo, et praestolatio tua non auferetur.
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 Audi fili mi, et esto sapiens: et dirige in via animum tuum.
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 Noli esse in conviviis potatorum, nec in comessationibus eorum, qui carnes ad vescendum conferunt:
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 quia vacantes potibus, et dantes symbola consumentur, et vestietur pannis dormitatio.
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 Audi patrem tuum, qui genuit te: et ne contemnas cum senuerit mater tua.
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 Veritatem eme, et noli vendere sapientiam, et doctrinam, et intelligentiam.
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 Exultat gaudio pater iusti: qui sapientem genuit, laetabitur in eo.
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 Gaudeat pater tuus, et mater tua, et exultet quae genuit te.
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 Praebe fili mi cor tuum mihi: et oculi tui vias meas custodiant.
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 Fovea enim profunda est meretrix: et puteus angustus, aliena.
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 Insidiatur in via quasi latro, et quos incautos viderit, interficiet.
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 Cui vae? cuius patri vae? cui rixae? cui foveae? cui sine causa vulnera? cui suffusio oculorum?
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 Nonne his, qui commorantur in vino, et student calicibus epotandis?
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 Ne intuearis vinum quando flavescit, cum splenduerit in vitro color eius: ingreditur blande,
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 sed in novissimo mordebit ut coluber, et sicut regulus venena diffundet.
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 Oculi tui videbunt extraneas, et cor tuum loquetur perversa.
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 Et eris sicut dormiens in medio mari, et quasi sopitus gubernator, amisso clavo:
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 et dices: Verberaverunt me, sed non dolui: traxerunt me, et ego non sensi: quando evigilabo, et rursus vina reperiam?
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.”
