Proverbiorum 22
1 Melius est nomen bonum, quam divitiae multae: super argentum et aurum, gratia bona.
Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
2 Dives, et pauper obviaverunt sibi: utriusque operator est Dominus.
Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
3 Callidus videt malum, et abscondit se: innocens pertransiit, et afflictus est damno.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
4 Finis modestiae timor Domini, divitiae et gloria et vita.
Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
5 Arma et gladii in via perversi: custos autem animae suae longe recedit ab eis.
Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
6 Proverbium est: Adolescens iuxta viam suam, etiam cum senuerit, non recedet ab ea.
Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 Dives pauperibus imperat: et qui accipit mutuum, servus est foenerantis.
Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
8 Qui seminat iniquitatem, metet mala, et virga irae suae consummabitur.
Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
9 Qui pronus est ad misericordiam, benedicetur: de panibus enim suis dedit pauperi. Victoriam et honorem acquiret qui dat munera: animam autem aufert accipientium.
Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
10 Eiice derisorem, et exibit cum eo iurgium, cessabuntque causae et contumeliae.
Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
11 Qui diligit cordis munditiam, propter gratiam labiorum suorum habebit amicum regem.
Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12 Oculi Domini custodiunt scientiam: et supplantantur verba iniqui.
Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
13 Dicit piger: Leo est foris, in medio platearum occidendus sum.
Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
14 Fovea profunda, os alienae: cui iratus est Dominus, incidet in eam.
Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
15 Stultitia colligata est in corde pueri, et virga disciplinae fugabit eam.
Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
16 Qui calumniatur pauperem, ut augeat divitias suas, dabit ipse ditiori, et egebit.
Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
17 Fili mi! Inclina aurem tuam, et audi verba sapientium: appone autem cor ad doctrinam meam.
Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
18 quae pulchra erit tibi, cum servaveris eam in ventre tuo, et redundabit in labiis tuis:
Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
19 Ut sit in Domino fiducia tua, unde et ostendi eam tibi hodie.
Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
20 Ecce descripsi eam tibi tripliciter, in cogitationibus et scientia:
Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
21 ut ostenderem tibi firmitatem, et eloquia veritatis, respondere ex his illis, qui miserunt te.
for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
22 Non facias violentiam pauperi, quia pauper est: neque conteras egenum in porta:
Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
23 quia iudicabit Dominus causam eius, et configet eos, qui confixerunt animam eius.
Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
24 Noli esse amicus homini iracundo, neque ambules cum viro furioso:
Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
25 ne forte discas semitas eius, et sumas scandalum animae tuae.
at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
26 Noli esse cum his, qui defigunt manus suas, et qui vades se offerunt pro debitis:
Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
27 si enim non habes unde restituas, quid causae est ut tollat operimentum de cubili tuo?
Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
28 Ne transgrediaris terminos antiquos, quos posuerunt patres tui.
Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
29 Vidisti virum velocem in opere suo? coram regibus stabit, nec erit ante ignobiles.
Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.
