Proverbiorum 19
1 Melior est pauper, qui ambulat in simplicitate sua, quam dives torquens labia sua, et insipiens.
Bedre Fattigmand med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
2 Ubi non est scientia animae, non est bonum: et qui festinus est pedibus, offendet.
At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
3 Stultitia hominis supplantat gressus eius: et contra Deum fervet animo suo.
Et Menneskes Daarskab øder hans Vej, men paa HERREN vredes hans Hjerte.
4 Divitiae addunt amicos plurimos: a paupere autem et hi, quos habuit, separantur.
Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
5 Testis falsus non erit impunitus: et qui mendacia loquitur, non effugiet.
Det falske Vidne undgaar ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
6 Multi colunt personam potentis, et amici sunt dona tribuentis.
Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
7 Fratres hominis pauperis oderunt eum: insuper et amici procul recesserunt ab eo. Qui tantum verba sectatur, nihil habebit:
Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
8 qui autem possessor est mentis, diligit animam suam, et custos prudentiae inveniet bona.
Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter paa Indsigt, faar Lykke.
9 Falsus testis non erit impunitus: et qui loquitur mendacia, peribit.
Det falske Vidne undgaar ej Straf, og den, der farer med Løgn, gaar under.
10 Non decent stultum deliciae: nec servum dominari principibus.
Vellevned sømmer sig ikke for Taabe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
11 Doctrina viri per patientiam noscitur: et gloria eius est iniqua praetergredi.
Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
12 Sicut fremitus leonis, ita et regis ira: et sicut ros super herbam, ita et hilaritas eius.
Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug paa Græs er hans Gunst.
13 Dolor patris, filius stultus: et tecta iugiter perstillantia, litigiosa mulier.
Taabelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
14 Domus, et divitiae dantur a parentibus: a Domino autem proprie uxor prudens.
Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
15 Pigredo immittit soporem, et anima dissoluta esuriet.
Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl maa sulte.
16 Qui custodit mandatum, custodit animam suam: qui autem negligit viam suam, mortificabitur.
Den vogter sin Sjæl, som vogter paa Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
17 Foeneratur Domino qui miseretur pauperis: et vicissitudinem suam reddet ei.
Er man god mod den ringe, laaner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
18 Erudi filium tuum, ne desperes: ad interfectionem autem eius ne ponas animam tuam.
Tugt din Søn, imens der er Haab, ellers stiler du efter at slaa ham ihjel.
19 Qui impatiens est, sustinebit damnum: et cum rapuerit, aliud apponet.
Den, som er hidsig, maa bøde, ved Skaansel gør man det værre.
20 Audi consilium, et suscipe disciplinam, ut sis sapiens in novissimis tuis.
Hør paa Raad og tag ved Lære, saa du til sidst bliver viis.
21 Multae cogitationes in corde viri: voluntas autem Domini permanebit.
I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENS Raad er det, der staar fast.
22 Homo indigens misericors est: et melior est pauper quam vir mendax.
Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
23 Timor Domini ad vitam: et in plenitudine commorabitur, absque visitatione pessimi.
HERRENS Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
24 Abscondit piger manum suam sub ascella, nec ad os suum applicat eam.
Den lade rækker til Fadet, men fører ej Haanden til Munden.
25 Pestilente flagellato stultus sapientior erit: si autem corripueris sapientem, intelliget disciplinam.
Faar Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse faar den forstandige Kundskab.
26 Qui affligit patrem, et fugit matrem, ignominiosus est et infelix.
Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en daarlig, vanartet Søn.
27 Non cesses fili audire doctrinam, nec ignores sermones scientiae.
Hør op, min Søn, med at høre paa Tugt og saa fare vild fra Kundskabsord.
28 Testis iniquus deridet iudicium: et os impiorum devorat iniquitatem.
Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
29 Parata sunt derisoribus iudicia: et mallei percutientes stultorum corporibus.
Slag er rede til Spottere, Hug til Taabers Ryg.
