Proverbiorum 17
1 Melior est buccella sicca cum gaudio, quam domus plena victimis cum iurgio.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 Servus sapiens dominabitur filiis stultis, et inter fratres hereditatem dividet.
Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
3 Sicut igne probatur argentum, et aurum camino: ita corda probat Dominus.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 Malus obedit linguae iniquae: et fallax obtemperat labiis mendacibus.
Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 Qui despicit pauperem, exprobrat factori eius: et qui ruina laetatur alterius, non erit impunitus.
Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 Corona senum filii filiorum: et gloria filiorum patres eorum.
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 Non decent stultum verba composita: nec principem labium mentiens.
Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
8 Gemma gratissima, expectatio praestolantis: quocumque se vertit, prudenter intelligit.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 Qui celat delictum, quaerit amicitias: qui altero sermone repetit, separat foederatos.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 Plus proficit correptio apud prudentem, quam centum plagae apud stultum.
Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
11 Semper iurgia quaerit malus: angelus autem crudelis mittetur contra eum.
Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Expedit magis ursae occurrere raptis foetibus, quam fatuo confidenti in stultitia sua.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
13 Qui reddit mala pro bonis, non recedet malum de domo eius.
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 Qui dimittit aquam, caput est iurgiorum: et antequam patiatur contumeliam, iudicium deserit.
At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 Qui iustificat impium, et qui condemnat iustum, abominabilis est uterque apud Deum.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Quid prodest stulto habere divitias, cum sapientiam emere non possit? Qui altum facit domum suam, quaerit ruinam: et qui evitat discere, incidet in mala.
Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17 Omni tempore diligit qui amicus est: et frater in angustiis comprobatur.
Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Stultus homo plaudet manibus cum spoponderit pro amico suo.
Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
19 Qui meditatur discordias, diligit rixas: et qui exaltat os suum, quaerit ruinam.
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
20 Qui perversi cordis est, non inveniet bonum: et qui vertit linguam, incidet in malum.
Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
21 Natus est stultus in ignominiam suam: sed nec pater in fatuo laetabitur.
Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
22 Animus gaudens aetatem floridam facit: spiritus tristis exiccat ossa.
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
23 Munera de sinu impius accipit, ut pervertat semitas iudicii.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 In facie prudentis lucet sapientia: oculi stultorum in finibus terrae.
Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
25 Ira patris, filius stultus: et dolor matris quae genuit eum.
Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 Non est bonum, damnum inferre iusto: nec percutere principem, qui recta iudicat.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
27 Qui moderatur sermones suos, doctus et prudens est: et pretiosi spiritus vir eruditus.
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 Stultus quoque si tacuerit, sapiens reputabitur: et si compresserit labia sua, intelligens.
Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
