Proverbiorum 16
1 Hominis est animam praeparare: et Domini gubernare linguam.
Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
2 Omnes viae hominis patent oculis eius: spirituum ponderator est Dominus.
Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
3 Revela Domino opera tua, et dirigentur cogitationes tuae.
Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
4 Universa propter semetipsum operatus est Dominus: impium quoque ad diem malum.
Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
5 Abominatio Domini est omnis arrogans: etiamsi manus ad manum fuerit, non est innocens. Initium viae bonae, facere iustitiam: accepta est autem apud Deum magis, quam immolare hostias.
Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
6 Misericordia et veritate redimitur iniquitas: et in timore Domini declinatur a malo.
Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
7 Cum placuerint Domino viae hominis, inimicos quoque eius convertet ad pacem.
Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
8 Melius est parum cum iustitia, quam multi fructus cum iniquitate.
Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
9 Cor hominis disponit viam suam: sed Domini est dirigere gressus eius.
Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
10 Divinatio in labiis regis, in iudicio non errabit os eius.
Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
11 Pondus et statera iudicia Domini sunt: et opera eius omnes lapides sacculi.
Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
12 Abominabiles regi qui agunt impie: quoniam iustitia firmatur solium.
Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
13 Voluntas regum labia iusta: qui recta loquitur, diligetur:
Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
14 Indignatio regis, nuncii mortis: et vir sapiens placabit eam.
Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
15 In hilaritate vultus regis, vita: et clementia eius quasi imber serotinus.
I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
16 Posside sapientiam, quia auro melior est: et acquire prudentiam, quia pretiosior est argento.
At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
17 Semita iustorum declinat mala: custos animae suae servat viam suam.
De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
18 Contritionem praecedit superbia: et ante ruinam exaltatur spiritus.
Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
19 Melius est humiliari cum mitibus, quam dividere spolia cum superbis.
Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
20 Eruditus in verbo reperiet bona: et qui sperat in Domino, beatus est.
Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
21 Qui sapiens est corde, appellabitur prudens: et qui dulcis eloquio, maiora reperiet.
Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
22 Fons vitae eruditio possidentis: doctrina stultorum fatuitas.
Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
23 Cor sapientis erudiet os eius: et labiis eius addet gratiam.
Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
24 Favus mellis, composita verba: dulcedo animae, sanitas ossium.
Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
25 Est via quae videtur homini recta: et novissima eius ducunt ad mortem.
Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
26 Anima laborantis laborat sibi, quia compulit eum os suum:
Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
27 Vir impius fodit malum, et in labiis eius ignis ardescit.
En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
28 Homo perversus suscitat lites: et verbosus separat principes.
En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
29 Vir iniquus lactat amicum suum: et ducit eum per viam non bonam.
En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
30 Qui attonitis oculis cogitat prava, mordens labia sua perficit malum.
Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
31 Corona dignitatis senectus, quae in viis iustitiae reperietur.
Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
32 Melior est patiens viro forti: et qui dominatur animo suo, expugnatore urbium.
Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
33 Sortes mittuntur in sinum, sed a Domino temperantur.
Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
