< Proverbiorum 15 >

1 Responsio mollis frangit iram: sermo durus suscitat furorem.
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2 Lingua sapientium ornat scientiam: os fatuorum ebullit stultitiam.
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3 In omni loco oculi Domini contemplantur bonos et malos.
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4 Lingua placabilis, lignum vitae: quae autem immoderata est, conteret spiritum.
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5 Stultus irridet disciplinam patris sui: qui autem custodit increpationes, astutior fiet. In abundanti iustitia virtus maxima est: cogitationes autem impiorum eradicabuntur.
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6 Domus iusti plurima fortitudo: et in fructibus impii conturbatio.
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7 Labia sapientium disseminabunt scientiam: cor stultorum dissimile erit.
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8 Victimae impiorum abominabiles Domino: vota iustorum placabilia:
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
9 Abominatio est Domino via impii: qui sequitur iustitiam, diligitur ab eo.
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
10 Doctrina mala deserentium viam vitae: qui increpationes odit, morietur.
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11 Infernus, et perditio coram Domino: quanto magis corda filiorum hominum? (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
12 Non amat pestilens eum, qui se corripit: nec ad sapientes graditur.
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13 Cor gaudens exhilarat faciem: in moerore animi deiicitur spiritus.
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14 Cor sapientis quaerit doctrinam: et os stultorum pascitur imperitia.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15 Omnes dies pauperis, mali: secura mens quasi iuge convivium.
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16 Melius est parum cum timore Domini, quam thesauri magni et insatiabiles.
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17 Melius est vocari ad olera cum charitate: quam ad vitulum saginatum cum odio.
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18 Vir iracundus provocat rixas: qui patiens est, mitigat suscitatas.
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
19 Iter pigrorum quasi sepes spinarum: via iustorum absque offendiculo.
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
20 Filius sapiens laetificat patrem: et stultus homo despicit matrem suam.
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Stultitia gaudium stulto: et vir prudens dirigit gressus suos.
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Dissipantur cogitationes ubi non est consilium: ubi vero sunt plures consiliarii, confirmantur.
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
23 Laetatur homo in sententia oris sui: et sermo opportunus est optimus.
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
24 Semita vitae super eruditum, ut declinet de inferno novissimo. (Sheol h7585)
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol h7585)
25 Domum superborum demolietur Dominus: et firmos faciet terminos viduae.
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26 Abominatio Domini cogitationes malae: et purus sermo pulcherrimus firmabitur ab eo.
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27 Conturbat domum suam qui sectatur avaritiam: qui autem odit munera, vivet. Per misericordiam et fidem purgantur peccata: per timorem autem Domini declinat omnis a malo.
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28 Mens iusti meditatur obedientiam: os impiorum redundat malis.
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29 Longe est Dominus ab impiis: et orationes iustorum exaudiet.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30 Lux oculorum laetificat animam: fama bona impinguat ossa.
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31 Auris, quae audit increpationes vitae, in medio sapientium commorabitur.
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32 Qui abiicit disciplinam, despicit animam suam: qui autem acquiescit increpationibus, possessor est cordis.
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33 Timor Domini, disciplina sapientiae: et gloriam praecedit humilitas.
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.

< Proverbiorum 15 >