Proverbiorum 13
1 Filius sapiens, doctrina patris: qui autem illusor est, non audit cum arguitur.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 De fructu oris sui homo satiabitur bonis: anima autem praevaricatorum iniqua.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 Qui custodit os suum, custodit animam suam: qui autem inconsideratus est ad loquendum, sentiet mala.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 Vult et non vult piger: anima autem operantium impinguabitur.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Verbum mendax iustus detestabitur: impius autem confundit, et confundetur.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Iustitia custodit innocentis viam: impietas autem peccatorem supplantat.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Est quasi dives cum nihil habeat: et est quasi pauper, cum in multis divitiis sit.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Redemptio animae viri, divitiae suae: qui autem pauper est, increpationem non sustinet.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 Lux iustorum laetificat: lucerna autem impiorum extinguetur.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Inter superbos semper iurgia sunt: qui autem agunt omnia cum consilio, reguntur sapientia.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 Substantia festinata minuetur: quae autem paulatim colligitur manu, multiplicabitur.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Spes, quae differtur, affligit animam: lignum vitae desiderium veniens.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Qui detrahit alicui rei, ipse se in futurum obligat: qui autem timet praeceptum, in pace versabitur. Animae dolosae errant in peccatis: iusti autem misericordes sunt, et miserantur.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 Lex sapientis fons vitae, ut declinet a ruina mortis.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Doctrina bona dabit gratiam: in itinere contemptorum vorago.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Astutus omnia agit cum consilio: qui autem fatuus est, aperit stultitiam.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 Nuncius impii cadet in malum: legatus autem fidelis, sanitas.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Egestas, et ignominia ei, qui deserit disciplinam: qui autem acquiescit arguenti, glorificabitur.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Desiderium si compleatur, delectat animam: detestantur stulti eos, qui fugiunt mala.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 Qui cum sapientibus graditur, sapiens erit: amicus stultorum similis efficietur.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Peccatores persequitur malum: et iustis retribuentur bona.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 Bonus reliquit heredes filios, et nepotes: et custoditur iusto substantia peccatoris.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Multi cibi in novalibus patrum: et aliis congregantur absque iudicio.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Qui parcit virgae, odit filium suum: qui autem diligit illum, instanter erudit.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Iustus comedit, et replet animam suam: venter autem impiorum insaturabilis.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
