Proverbiorum 12
1 Qui diligit disciplinam, diligit scientiam: qui autem odit increpationes, insipiens est.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2 Qui bonus est, hauriet gratiam a Domino: qui autem confidit in cogitationibus suis, impie agit,
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3 Non roborabitur homo ex impietate: et radix iustorum non commovebitur.
Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4 Mulier diligens, corona est viro suo: et putredo in ossibus eius, quae confusione res dignas gerit.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
5 Cogitationes iustorum iudicia: et consilia impiorum fraudulenta:
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6 Verba impiorum insidiantur sanguini: os iustorum liberabit eos.
Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 Verte impios, et non erunt: domus autem iustorum permanebit.
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
8 Doctrina sua noscitur vir: qui autem vanus et excors est, patebit contemptui.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Melior est pauper et sufficiens sibi, quam gloriosus et indigens pane.
Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
10 Novit iustus iumentorum suorum animas: viscera autem impiorum crudelia.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 Qui operatur terram suam, satiabitur panibus: qui autem sectatur otium, stultissimus est. Qui suavis est in vini morationibus, in suis munitionibus relinquit contumeliam.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 Desiderium impii monumentum est pessimorum: radix autem iustorum proficiet.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
13 Propter peccata labiorum ruina proximat malo: effugiet autem iustus de angustia.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 De fructu oris sui unusquisque replebitur bonis, et iuxta opera manuum suarum retribuetur ei.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
15 Via stulti recta in oculis eius: qui autem sapiens est, audit consilia.
Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
16 Fatuus statim indicat iram suam: qui autem dissimulat iniuriam, callidus est.
En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Qui quod novit loquitur, iudex iustitiae est: qui autem mentitur, testis est fraudulentus.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Est qui promittit, et quasi gladio pungitur conscientiae: lingua autem sapientium sanitas est.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Labium veritatis firmum erit in perpetuum: qui autem testis est repentinus, concinnat linguam mendacii.
Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 Dolus in corde cogitantium mala: qui autem pacis ineunt consilia, sequitur eos gaudium.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 Non contristabit iustum quidquid ei acciderit: impii autem replebuntur malo.
Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
22 Abominatio est Domino labia mendacia: qui autem fideliter agunt, placent ei.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
23 Homo versatus celat scientiam: et cor insipientium provocat stultitiam.
Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
24 Manus fortium dominabitur: quae autem remissa est, tributis serviet.
De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Moeror in corde viri humiliabit illum, et sermone bono laetificabitur.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 Qui negligit damnum propter amicum, iustus est: iter autem impiorum decipiet eos.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 Non inveniet fraudulentus lucrum: et substantia hominis erit auri pretium.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
28 In semita iustitiae, vita: iter autem devium ducit ad mortem.
På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
