Proverbiorum 12
1 Qui diligit disciplinam, diligit scientiam: qui autem odit increpationes, insipiens est.
Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
2 Qui bonus est, hauriet gratiam a Domino: qui autem confidit in cogitationibus suis, impie agit,
Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
3 Non roborabitur homo ex impietate: et radix iustorum non commovebitur.
Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
4 Mulier diligens, corona est viro suo: et putredo in ossibus eius, quae confusione res dignas gerit.
En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
5 Cogitationes iustorum iudicia: et consilia impiorum fraudulenta:
De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
6 Verba impiorum insidiantur sanguini: os iustorum liberabit eos.
De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
7 Verte impios, et non erunt: domus autem iustorum permanebit.
De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
8 Doctrina sua noscitur vir: qui autem vanus et excors est, patebit contemptui.
En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
9 Melior est pauper et sufficiens sibi, quam gloriosus et indigens pane.
Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
10 Novit iustus iumentorum suorum animas: viscera autem impiorum crudelia.
Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
11 Qui operatur terram suam, satiabitur panibus: qui autem sectatur otium, stultissimus est. Qui suavis est in vini morationibus, in suis munitionibus relinquit contumeliam.
Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
12 Desiderium impii monumentum est pessimorum: radix autem iustorum proficiet.
Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
13 Propter peccata labiorum ruina proximat malo: effugiet autem iustus de angustia.
I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
14 De fructu oris sui unusquisque replebitur bonis, et iuxta opera manuum suarum retribuetur ei.
En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
15 Via stulti recta in oculis eius: qui autem sapiens est, audit consilia.
Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
16 Fatuus statim indicat iram suam: qui autem dissimulat iniuriam, callidus est.
Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
17 Qui quod novit loquitur, iudex iustitiae est: qui autem mentitur, testis est fraudulentus.
Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18 Est qui promittit, et quasi gladio pungitur conscientiae: lingua autem sapientium sanitas est.
Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
19 Labium veritatis firmum erit in perpetuum: qui autem testis est repentinus, concinnat linguam mendacii.
Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20 Dolus in corde cogitantium mala: qui autem pacis ineunt consilia, sequitur eos gaudium.
Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21 Non contristabit iustum quidquid ei acciderit: impii autem replebuntur malo.
Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
22 Abominatio est Domino labia mendacia: qui autem fideliter agunt, placent ei.
Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
23 Homo versatus celat scientiam: et cor insipientium provocat stultitiam.
Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
24 Manus fortium dominabitur: quae autem remissa est, tributis serviet.
De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
25 Moeror in corde viri humiliabit illum, et sermone bono laetificabitur.
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
26 Qui negligit damnum propter amicum, iustus est: iter autem impiorum decipiet eos.
Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
27 Non inveniet fraudulentus lucrum: et substantia hominis erit auri pretium.
Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
28 In semita iustitiae, vita: iter autem devium ducit ad mortem.
Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
