Proverbiorum 10
1 Filius sapiens laetificat patrem: filius vero stultus moestitia est matris suae.
En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
2 Nil proderunt thesauri impietatis: iustitia vero liberabit a morte.
Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
3 Non affliget Dominus fame animam iusti, et insidias impiorum subvertet.
Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
4 Egestatem operata est manus remissa: manus autem fortium divitias parat. Qui nititur mendaciis, hic pascit ventos: idem autem ipse sequitur aves volantes.
Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
5 Qui congregat in messe, filius sapiens est: qui autem stertit aestate, filius confusionis.
Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
6 Benedictio Domini super caput iusti: os autem impiorum operit iniquitas.
Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
7 Memoria iusti cum laudibus: et nomen impiorum putrescet.
Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
8 Sapiens corde praecepta suscipit: stultus caeditur labiis.
Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
9 Qui ambulat simpliciter, ambulat confidenter: qui autem depravat vias suas, manifestus erit.
Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
10 Qui annuit oculo, dabit dolorem: et stultus labiis verberabitur.
Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
11 Vena vitae, os iusti: et os impiorum operit iniquitatem.
Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
12 Odium suscitat rixas: et universa delicta operit charitas.
Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
13 In labiis sapientis invenitur sapientia: et virga in dorso eius qui indiget corde.
Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
14 Sapientes abscondunt scientiam: os autem stulti confusioni proximum est.
De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
15 Substantia divitis, urbs fortitudinis eius: pavor pauperum, egestas eorum.
Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
16 Opus iusti ad vitam: fructus autem impii ad peccatum.
Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
17 Via vitae, custodienti disciplinam: qui autem increpationes relinquit, errat.
At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
18 Abscondunt odium labia mendacia: qui profert contumeliam, insipiens est.
Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
19 In multiloquio non deerit peccatum: qui autem moderatur labia sua prudentissimus est.
Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
20 Argentum electum, lingua iusti: cor autem impiorum pro nihilo.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
21 Labia iusti erudiunt plurimos: qui autem indocti sunt, in cordis egestate morientur.
Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
22 Benedictio Domini divites facit, nec sociabitur eis afflictio.
Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
23 Quasi per risum stultus operatur scelus: sapientia autem est viro prudentia.
Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
24 Quod timet impius, veniet super eum: desiderium suum iustus dabitur.
Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
25 Quasi tempestas transiens non erit impius: iustus autem quasi fundamentum sempiternum.
Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
26 Sicut acetum dentibus, et fumus oculis, sic piger his, qui miserunt eum.
Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
27 Timor Domini apponet dies: et anni impiorum breviabuntur.
Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
28 Expectatio iustorum laetitia: spes autem impiorum peribit.
De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
29 Fortitudo simplicis via Domini: et pavor his, qui operantur malum.
En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
30 Iustus in aeternum non commovebitur: impii autem non habitabunt super terram.
Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
31 Os iusti parturiet sapientiam: lingua pravorum peribit.
Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
32 Labia iusti considerant placita: et os impiorum perversa.
Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
