Proverbiorum 1
1 Parabolae Salomonis, filii David, regis Israel.
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 Ad sciendam sapientiam, et disciplinam:
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 ad intelligenda verba prudentiae: et suscipiendam eruditionem doctrinae, iustitiam, et iudicium, et aequitatem:
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 ut detur parvulis astutia, adolescenti scientia, et intellectus.
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 Audiens sapiens, sapientior erit: et intelligens, gubernacula possidebit.
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 Animadvertet parabolam, et interpretationem, verba sapientum, et aenigmata eorum.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
7 Timor Domini principium sapientiae. Sapientiam, atque doctrinam stulti despiciunt.
HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Audi, fili mi, disciplinam patris tui, et ne dimittas legem matris tuae:
Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 ut addatur gratia capiti tuo, et torques collo tuo.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Fili mi, si te lactaverint peccatores, ne acquiescas eis.
Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
11 Si dixerint: Veni nobiscum, insidiemur sanguini, abscondamus tendiculas contra insontem frustra:
Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 Omnem pretiosam substantiam reperiemus, implebimus domos nostras spoliis.
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 Sortem mitte nobiscum, marsupium unum sit omnium nostrum.
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
15 Fili mi, ne ambules cum eis, prohibe pedem tuum a semitis eorum.
— min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 Pedes enim illorum ad malum currunt, et festinant ut effundant sanguinem.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 Frustra autem iacitur rete ante oculos pennatorum.
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 Ipsi quoque contra sanguinem suum insidiantur, et moliuntur fraudes contra animas suas.
de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Sic semitae omnis avari, animas possidentium rapiunt.
Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Sapientia foris praedicat, in plateis dat vocem suam:
Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
21 in capite turbarum clamitat, in foribus portarum urbis profert verba sua, dicens:
oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 Usquequo parvuli diligitis infantiam, et stulti ea, quae sibi sunt noxia, cupient, et imprudentes odibunt scientiam?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
23 Convertimini ad correptionem meam: en proferam vobis spiritum meum, et ostendam vobis verba mea.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Quia vocavi, et renuistis: extendi manum meam, et non fuit qui aspiceret.
Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 Despexistis omne consilium meum, et increpationes meas neglexistis.
men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
26 Ego quoque in interitu vestro ridebo, et subsannabo, cum vobis id, quod timebatis, advenerit.
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
27 Cum irruerit repentina calamitas, et interitus quasi tempestas ingruerit: quando venerit super vos tribulatio, et angustia:
naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Tunc invocabunt me, et non exaudiam: mane consurgent, et non invenient me:
Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
29 eo quod exosam habuerint disciplinam, et timorem Domini non susceperint,
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
30 nec acquieverint consilio meo, et detraxerint universae correptioni meae.
mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
31 Comedent igitur fructus viae suae, suisque consiliis saturabuntur.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
32 Aversio parvulorum interficiet eos, et prosperitas stultorum perdet illos.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 Qui autem me audierit, absque terrore requiescet, et abundantia perfruetur, timore malorum sublato.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
