Philippenses 2
1 Si qua ergo consolatio in Christo, si quod solatium charitatis, si qua societas spiritus, si qua viscera miserationis:
Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
2 implete gaudium meum ut idem sapiatis, eandem charitatem habentes, unanimes, idipsum sentientes,
Da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
3 nihil per contentionem, neque per inanem gloriam: sed in humilitate superiores sibi invicem arbitrantes,
intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
4 non quae sua sunt singuli considerantes, sed ea, quae aliorum.
og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.
5 Hoc enim sentite in vobis, quod et in Christo Iesu:
Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,
6 qui cum in forma Dei esset, non rapinam arbitratus est esse se aequalem Deo:
han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
7 sed semetipsum exinanivit formam servi accipiens, in similitudinem hominum factus, et habitu inventus ut homo.
men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;
8 Humiliavit semetipsum factus obediens usque ad mortem, mortem autem crucis.
og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
9 Propter quod et Deus exaltavit illum, et donavit illi nomen, quod est super omne nomen:
Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
10 ut in nomine Iesu omne genu flectatur caelestium, terrestrium, et infernorum,
for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
11 et omnis lingua confiteatur quia Dominus Iesus Christus in gloria est Dei Patris.
og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
12 Itaque charissimi mei (sicut semper obedistis): non ut in praesentia mei tantum, sed multo magis nunc in absentia mea, cum metu et tremore vestram salutem operamini.
Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
13 Deus est enim, qui operatur in vobis et velle, et perficere pro bona voluntate.
thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.
14 Omnia autem facite sine murmurationibus, et haesitationibus:
Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
15 ut sitis sine querela, et simplices filii Dei, sine reprehensione in medio nationis pravae, et perversae: inter quos lucetis sicut luminaria in mundo,
for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
16 verbum vitae continentes ad gloriam meam in die Christi, quia non in vacuum cucurri, neque in vacuum laboravi.
idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
17 Sed et si immolor supra sacrificium, et obsequium fidei vestrae, gaudeo, et congratulor omnibus vobis.
Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
18 Idipsum autem et vos gaudete, et congratulamini mihi.
Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!
19 Spero autem in Domino Iesu, Timotheum me cito mittere ad vos: ut et ego bono animo sim, cognitis quae circa vos sunt.
Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder.
20 Neminem enim habeo tam unanimem, qui sincera affectione pro vobis solicitus sit.
Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder;
21 Omnes enim quae sua sunt quaerunt, non quae sunt Iesu Christi.
thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
22 Experimentum autem eius cognoscite, quia sicut patri filius, mecum servivit in Evangelio.
Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet.
23 Hunc igitur spero me mittere ad vos, mox ut videro quae circa me sunt.
Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag.
24 Confido autem in Domino quoniam et ipse veniam ad vos cito.
Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.
25 Necessarium autem existimavi Epaphroditum fratrem, et cooperatorem, et commilitonem meum, vestrum autem apostolum, et ministrum necessitatis meae, mittere ad vos:
Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
26 quoniam quidem omnes vos desiderabat: et moestus erat, propterea quod audieratis illum infirmatum.
efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
27 Nam et infirmatus est usque ad mortem: sed Deus misertus est eius: non solum autem eius, verum etiam et mei, ne tristitiam super tristitiam haberem.
Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.
28 Festinantius ergo misi illum, ut viso eo iterum gaudeatis, et ego sine tristitia sim.
Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I atter kunne glædes, naar I se ham, og jeg være mere sorgfri.
29 Excipite itaque illum cum omni gaudio in Domino, et eiusmodi cum honore habetote.
Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære;
30 quoniam propter opus Christi usque ad mortem accessit, tradens animam suam ut impleret id, quod ex vobis deerat erga meum obsequium.
thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.
