Mattheum 27
1 Mane autem facto, consilium inierunt omnes principes sacerdotum, et seniores populi adversus Iesum, ut eum morti traderent.
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
2 Et vinctum adduxerunt eum, et tradiderunt Pontio Pilato praesidi.
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 Tunc videns Iudas, qui eum tradidit, quod damnatus esset; poenitentia ductus, retulit triginta argenteos principibus sacerdotum, et senioribus,
Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 dicens: Peccavi, tradens sanguinem iustum. At illi dixerunt: Quid ad nos? tu videris.
„Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
5 Et proiectis argenteis in templo, recessit: et abiens laqueo se suspendit.
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 Principes autem sacerdotum, acceptis argenteis, dixerunt: Non licet eos mittere in corbonam: quia pretium sanguinis est.
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
7 Consilio autem inito, emerunt ex illis agrum figuli, in sepulturam peregrinorum.
Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 Propter hoc vocatus est ager ille, Haceldama, hoc est, ager sanguinis, usque in hodiernum diem.
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 Tunc impletum est quod dictum est per Ieremiam prophetam, dicentem: Et acceperunt triginta argenteos pretium appretiati, quem appretiaverunt a filiis Israel:
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 et dederunt eos in agrum figuli, sicut constituit mihi Dominus.
og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
11 Iesus autem stetit ante praesidem, et interrogavit eum praeses, dicens: Tu es Rex Iudaeorum? Dicit illi Iesus: Tu dicis.
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.”
12 Et cum accusaretur a principibus sacerdotum, et senioribus, nihil respondit.
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 Tunc dicit illi Pilatus: Non audis quanta adversum te dicunt testimonia?
Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
14 Et non respondit ei ad ullum verbum, ita ut miraretur praeses vehementer.
Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
15 Per diem autem sollemnem consueverat praeses populo dimittere unum vinctum, quem voluissent.
Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 habebat autem tunc vinctum insignem, qui dicebatur Barrabas.
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 Congregatis ergo illis, dixit Pilatus: Quem vultis dimittam vobis: Barabbam, an Iesum, qui dicitur Christus?
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
18 Sciebat enim quod per invidiam tradidissent eum.
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 Sedente autem illo pro tribunali, misit ad eum uxor eius, dicens: Nihil tibi, et iusto illi. multa enim passa sum hodie per visum propter eum.
Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
20 Principes autem sacerdotum, et seniores persuaserunt populis ut peterent Barabbam, Iesum vero perderent.
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
21 Respondens autem praeses, ait illis: Quem vultis vobis de duobus dimitti? At illi dixerunt: Barabbam.
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: „Barabbas.”
22 Dicit illis Pilatus: Quid igitur faciam de Iesu, qui dicitur Christus:
Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!”
23 Dicunt omnes: Crucifigatur. Ait illis praeses: Quid enim mali fecit? At illi magis clamabant dicentes: Crucifigatur.
Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!”
24 Videns autem Pilatus quia nihil proficeret, sed magis tumultus fieret: accepta aqua, lavit manus coram populo, dicens: Innocens ego sum a sanguine iusti huius: vos videritis.
Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
25 Et respondens universus populus, dixit: Sanguis eius super nos, et super filios nostros.
Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
26 Tunc dimisit illis Barabbam: Iesum autem flagellatum tradidit eis ut crucifigeretur.
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 Tunc milites praesidis suscipientes Iesum in praetorium, congregaverunt ad eum universam cohortem:
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 et exuentes eum, chlamydem coccineam circumdederunt ei,
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 et plectentes coronam de spinis, posuerunt super caput eius, et arundinem in dextera eius. Et genu flexo ante eum, illudebant ei, dicentes: Ave rex Iudaeorum.
Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
30 Et expuentes in eum, acceperunt arundinem, et percutiebant caput eius.
Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
31 Et postquam illuserunt ei, exuerunt eum chlamyde, et induerunt eum vestimentis eius, et duxerunt eum ut crucifigerent.
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 Exeuntes autem invenerunt hominem Cyrenaeum, nomine Simonem: hunc angariaverunt ut tolleret crucem eius.
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 Et venerunt in locum, qui dicitur Golgotha, quod est Calvariae locus.
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”,
34 Et dederunt ei vinum bibere cum felle mistum. Et cum gustasset, noluit bibere.
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 Postquam autem crucifixerunt eum, diviserunt vestimenta eius, sortem mittentes:
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
36 Et sedentes servabant eum.
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 Et imposuerunt super caput eius causam ipsius scriptam: HIC EST IESUS REX IUDAeORUM.
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
38 Tunc crucifixi sunt cum eo duo latrones: unus a dextris, et unus a sinistris.
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
39 Praetereuntes autem blasphemabant eum moventes capita sua,
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
40 et dicentes: Vah qui destruis templum Dei, et in triduo illud reaedificas: salva temetipsum: si filius Dei es, descende de cruce.
„Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
41 Similiter et principes sacerdotum illudentes cum Scribis, et senioribus dicebant:
Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 Alios salvos fecit, seipsum non potest salvum facere: si rex Israel est, descendat nunc de cruce, et credimus ei:
„Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
43 confidit in Deo: liberet nunc eum, si vult: dixit enim: Quia filius Dei sum.
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
44 Idipsum autem et latrones, qui crucifixi erant cum eo, improperabant ei.
Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 A sexta autem hora tenebrae factae sunt super universam terram usque ad horam nonam.
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 Et circa horam nonam clamavit Iesus voce magna, dicens: Eli, Eli, lammasabacthani? hoc est: Deus meus, Deus meus ut quid dereliquisti me?
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
47 Quidam autem illic stantes, et audientes, dicebant: Eliam vocat iste.
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.”
48 Et continuo currens unus ex eis acceptam spongiam implevit aceto, et imposuit arundini, et dabat ei bibere.
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
49 Ceteri vero dicebant: Sine videamus an veniat Elias liberans eum.
Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
50 Iesus autem iterum clamans voce magna, emisit spiritum.
Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
51 Et ecce velum templi scissum est in duas partes a summo usque deorsum. et terra mota est, et petrae scissae sunt,
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 et monumenta aperta sunt: et multa corpora sanctorum, qui dormierant, surrexerunt.
og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
53 Et exeuntes de monumentis post resurrectionem eius, venerunt in sanctam civitatem, et apparuerunt multis.
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 Centurio autem, et qui cum eo erant, custodientes Iesum, viso terraemotu et his, quae fiebant, timuerunt valde, dicentes: Vere Filius Dei erat iste.
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.”
55 Erant autem ibi mulieres multae a longe, quae secutae erant Iesum a Galilaea, ministrantes ei:
Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 inter quas erat Maria Magdalene, et Maria Iacobi, et Ioseph mater, et mater filiorum Zebedaei.
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 Cum autem sero factum esset, venit quidam homo dives ab Arimathia, nomine Ioseph, qui et ipse discipulus erat Iesu.
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
58 hic accessit ad Pilatum, et petiit corpus Iesu. Tunc Pilatus iussit reddi corpus.
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 Et accepto corpore, Ioseph involvit illud in sindone munda.
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
60 et posuit illud in monumento suo novo, quod exciderat in petra. Et advolvit saxum magnum ad ostium monumenti, et abiit.
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 Erant autem ibi Maria Magdalene, et altera Maria, sedentes contra sepulchrum.
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 Altera autem die, quae est post Parasceven, convenerunt principes sacerdotum et Pharisaei ad Pilatum,
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 dicentes: Domine, recordati sumus, quia seductor ille dixit adhuc vivens: Post tres dies resurgam.
og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 Iube ergo custodiri sepulchrum usque in diem tertium: ne forte veniant discipuli eius, et furentur eum, et dicant plebi: Surrexit a mortuis: et erit novissimus error peior priore.
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
65 Ait illis Pilatus: Habetis custodiam, ite, custodite sicut scitis.
Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
66 Illi autem abeuntes, munierunt sepulchrum, signantes lapidem, cum custodibus.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
