Mattheum 22
1 Et respondens Iesus, dixit iterum in parabolis eis, dicens:
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 Simile factum est regnum caelorum homini regi, qui fecit nuptias filio suo.
„Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 Et misit servos suos vocare invitatos ad nuptias, et nolebant venire.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Iterum misit alios servos, dicens: Dicite invitatis: Ecce prandium meum paravi, tauri mei, et altilia occisa sunt, et omnia parata: venite ad nuptias.
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 Illi autem neglexerunt: et abierunt, alius in villam suam, alius vero ad negotiationem suam:
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 reliqui vero tenuerunt servos eius, et contumeliis affectos occiderunt.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7 Rex autem cum audisset, iratus est: et missis exercitibus suis, perdidit homicidas illos, et civitatem illorum succendit.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
8 Tunc ait servis suis: Nuptiae quidem paratae sunt, sed qui invitati erant, non fuerunt digni.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 ite ergo ad exitus viarum, et quoscumque inveneritis, vocate ad nuptias.
Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
10 Et egressi servi eius in vias, congregaverunt omnes, quos invenerunt, malos et bonos: et impletae sunt nuptiae discumbentium.
Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 Intravit autem rex ut videret discumbentes, et vidit ibi hominem non vestitum veste nuptiali.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 Et ait illi: Amice, quomodo huc intrasti non habens vestem nuptialem? At ille obmutuit.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
13 Tunc dicit rex ministris: Ligatis manibus, et pedibus eius, mittite eum in tenebras exteriores: ibi erit fletus, et stridor dentium.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
14 Multi enim sunt vocati, pauci vero electi.
Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
15 Tunc abeuntes Pharisaei, consilium inierunt ut caperent eum in sermone.
Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 Et mittunt ei discipulos suos cum Herodianis dicentes: Magister, scimus quia verax es, et viam Dei in veritate doces, et non est tibi cura de aliquo: non enim respicis personam hominum:
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
17 dic ergo nobis quid tibi videtur, licet censum dare Caesari, an non?
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
18 Cognita autem Iesus nequitia eorum, ait: Quid me tentatis hypocritae?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 ostendite mihi numisma census. At illi obtulerunt ei denarium.
Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
20 Et ait illis Iesus: Cuius est imago haec, et superscriptio?
Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
21 Dicunt ei: Caesaris. Tunc ait illis: Reddite ergo quae sunt Caesaris, Caesari: et quae sunt Dei, Deo.
De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
22 Et audientes mirati sunt, et relicto eo abierunt.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 In illo die accesserunt ad eum Sadducaei, qui dicunt non esse resurrectionem: et interrogaverunt eum,
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
24 dicentes: Magister, Moyses dixit: Si quis mortuus fuerit non habens filium, ut ducat frater eius uxorem illius, et suscitet semen fratri suo.
„Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 Erant autem apud nos septem fratres: et primus, uxore ducta, defunctus est: et non habens semen, reliquit uxorem suam fratri suo.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 Similiter secundus, et tertius usque ad septimum.
Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 Novissime autem omnium et mulier defuncta est.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 In resurrectione ergo cuius erit de septem uxor? omnes enim habuerunt eam.
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
29 Respondens autem Iesus, ait illis: Erratis nescientes Scripturas, neque virtutem Dei.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 In resurrectione enim neque nubent, neque nubentur: sed erunt sicut angeli Dei in caelo.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 De resurrectione autem mortuorum non legistis quod dictum est a Deo dicente vobis:
Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
32 Ego sum Deus Abraham, et Deus Isaac, et Deus Iacob? Non est Deus mortuorum, sed viventium.
„Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
33 Et audientes turbae, mirabantur in doctrina eius.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 Pharisaei autem audientes quod silentium imposuisset Sadducaeis, convenerunt in unum:
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 et interrogavit eum unus ex eis legis doctor, tentans eum:
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 Magister, quod est mandatum magnum in lege?
„Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
37 Ait illi Iesus: Diliges Dominum Deum tuum ex toto corde tuo, et in tota anima tua, et in tota mente tua.
Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 Hoc est maximum, et primum mandatum.
Dette er det store og første Bud.
39 Secundum autem simile est huic: Diliges proximum tuum, sicut teipsum.
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 In his duobus mandatis universa lex pendet, et prophetae.
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
41 Congregatis autem Pharisaeis, interrogavit eos Iesus,
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 dicens: Quid vobis videtur de Christo? cuius filius est? Dicunt ei: David.
„Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
43 Ait illis: Quomodo ergo David in spiritu vocat eum Dominum, dicens:
Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
44 Dixit Dominus Domino meo: sede a dextris meis, donec ponam inimicos tuos scabellum pedum tuorum?
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 Si ergo David vocat eum Dominum, quomodo filius eius est?
Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
46 et nemo poterat ei respondere verbum: neque ausus fuit quisquam ex illa die eum amplius interrogare.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
