Lamentationes 5
1 Recordare Domine quid acciderit nobis: intuere, et respice opprobrium nostrum.
HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
2 Hereditas nostra versa est ad alienos: domus nostrae ad extraneos.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Pupilli facti sumus absque patre, matres nostrae quasi viduae.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Aquam nostram pecunia bibimus: ligna nostra pretio comparavimus.
Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
5 Cervicibus nostris minabamur, lassis non dabatur requies.
Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Aegypto dedimus manum, et Assyriis ut saturaremur pane.
Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
7 Patres nostri peccaverunt, et non sunt: et nos iniquitates eorum portavimus.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
8 Servi dominati sunt nostri: non fuit qui redimeret de manu eorum.
Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
9 In animabus nostris afferebamus panem nobis, a facie gladii in deserto.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Pellis nostra, quasi clibanus exusta est a facie tempestatum famis.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Mulieres in Sion humiliaverunt, et virgines in civitatibus Iuda.
De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Principes manu suspensi sunt: facies senum non erubuerunt.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Adolescentibus impudice abusi sunt: et pueri in ligno corruerunt.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 Senes defecerunt de portis: iuvenes de choro psallentium.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Defecit gaudium cordis nostri: versus est in luctum chorus noster.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Cecidit corona capitis nostri: vae nobis, quia peccavimus.
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Propterea moestum factum est cor nostrum, ideo contenebrati sunt oculi nostri.
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 Propter montem Sion quia disperiit, vulpes ambulaverunt in eo.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Tu autem Domine in aeternum permanebis, solium tuum in generatione et generationem.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
20 Quare in perpetuum oblivisceris nostri? derelinques nos in longitudine dierum?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
21 Converte nos Domine ad te, et convertemur: innova dies nostros, sicut a principio.
Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 Sed proiiciens repulisti nos, iratus es contra nos vehementer.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
