Lamentationes 3
1 ALEPH. Ego vir videns paupertatem meam in virga indignationis eius.
Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
2 ALEPH. Me minavit, et adduxit in tenebras, et non in lucem.
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3 ALEPH. Tantum in me vertit, et convertit manum suam tota die.
ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
4 BETH. Vetustam fecit pellem meam, et carnem meam, contrivit ossa mea.
Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5 BETH. Aedificavit in gyro meo, et circumdedit me felle, et labore.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6 BETH. In tenebrosis collocavit me, quasi mortuos sempiternos.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 GHIMEL. Circumaedificavit adversum me, ut non egrediar: aggravavit compedem meum.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8 GHIMEL. Sed et cum clamavero, et rogavero, exclusit orationem meam.
Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9 GHIMEL. Conclusit vias meas lapidibus quadris, semitas meas subvertit.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
10 DALETH. Ursus insidians factus est mihi: leo in absconditis.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11 DALETH. Semitas meas subvertit, et confregit me: posuit me desolatam.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12 DALETH. Tetendit arcum suum, et posuit me quasi signum ad sagittam.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13 HE. Misit in renibus meis filias pharetrae suae.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
14 HE. Factus sum in derisum omni populo meo, canticum eorum tota die.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15 HE. Replevit me amaritudinibus, inebriavit me absynthio.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16 VAU. Et fregit ad numerum dentes meos, cibavit me cinere.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
17 VAU. Et repulsa est a pace anima mea, oblitus sum bonorum.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 VAU. Et dixi: Periit finis meus, et spes mea a Domino.
og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
19 ZAIN. Recordare paupertatis, et transgressionis meae, absinthii, et fellis.
At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
20 ZAIN. Memoria memor ero, et tabescet in me anima mea.
min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
21 ZAIN. Haec recolens in corde meo, ideo sperabo.
Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
22 HETH. Misericordiae Domini quia non sumus consumpti: quia non defecerunt miserationes eius.
HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23 HETH. Novi diluculo, multa est fides tua.
hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 HETH. Pars mea Dominus, dixit anima mea: propterea expectabo eum.
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
25 TETH. Bonus est Dominus sperantibus in eum, animae quaerenti illum.
Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 TETH. Bonum est praestolari cum silentio salutare Dei.
det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
27 TETH. Bonum est viro, cum portaverit iugum ab adolescentia sua.
godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 IOD. Sedebit solitarius, et tacebit: quia levavit se super se.
Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
29 IOD. Ponet in pulvere os suum, si forte sit spes.
han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
30 IOD. Dabit percutienti se maxillam, saturabitur opprobriis.
række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
31 CAPH. Quia non repellet in sempiternum Dominus.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32 CAPH. Quia si abiecit, miserebitur secundum multitudinem misericordiarum suarum.
har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
33 CAPH. Non enim humiliavit ex corde suo, et abiecit filios hominum,
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34 LAMED. Ut conteret sub pedibus suis omnes vinctos terrae,
Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35 LAMED. Ut declinaret iudicium viri in conspectu vultus Altissimi.
naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
36 LAMED. Ut perverteret hominem in iudicio suo, Dominus ignoravit.
naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
37 MEM. Quis est iste, qui dixit ut fieret, Domino non iubente?
Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
38 MEM. Ex ore Altissimi non egredientur nec mala nec bona?
Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
39 MEM. Quid murmuravit homo vivens, vir pro peccatis suis?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40 NUN. Scrutemur vias nostras, et quaeramus, et revertamur ad Dominum.
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41 NUN. Levemus corda nostra cum manibus ad Dominum in caelos.
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42 NUN. Nos inique egimus, et ad iracundiam provocavimus: idcirco tu inexorabilis es.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 SAMECH. Operuisti in furore, et percussisti nos: occidisti, nec pepercisti.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
44 SAMECH. Opposuisti nubem tibi, ne transeat oratio.
hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
45 SAMECH. Eradicationem, et abiectionem posuisti me in medio populorum.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46 PHE. Aperuerunt super nos os suum omnes inimici.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47 PHE. Formido, et laqueus facta est nobis vaticinatio, et contritio.
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48 PHE. Divisiones aquarum deduxit oculus meus, in contritione filiae populi mei.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49 AIN. Oculus meus afflictus est, nec tacuit, eo quod non esset requies,
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50 AIN. Donec respiceret et videret Dominus de caelis.
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51 AIN. Oculus meus depraedatus est animam meam in cunctis filiabus urbis meae.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52 SADE. Venatione ceperunt me quasi avem inimici mei gratis.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 SADE. Lapsa est in lacum vita mea, et posuerunt lapidem super me.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54 SADE. Inundaverunt aquae super caput meum: dixi: Perii.
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
55 COPH. Invocavi nomen tuum Domine de lacu novissimo.
Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 COPH. Vocem meam audisti: ne avertas aurem tuam a singultu meo, et clamoribus.
du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
57 COPH. Appropinquasti in die, quando invocavi te: dixisti: Ne timeas.
Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
58 RES. Iudicasti Domine causam animae meae, redemptor vitae meae.
Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
59 RES. Vidisti Domine iniquitatem illorum adversum me: iudica iudicium meum.
HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
60 RES. Vidisti omnem furorem, universas cogitationes eorum adversum me.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 SIN. Audisti opprobrium eorum Domine, omnes cogitationes eorum adversum me:
du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
62 SIN. Labia insurgentium mihi; et meditationes eorum adversum me tota die.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63 SIN. Sessionem eorum, et resurrectionem eorum vide, ego sum psalmus eorum.
Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
64 THAU. Redes eis vicem Domine iuxta opera manuum suarum.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65 THAU. Dabis eis scutum cordis laborem tuum.
gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
66 THAU. Persequeris in furore, et conteres eos sub caelis Domine.
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
