Iohannem 1
1 In principio erat verbum, et verbum erat apud Deum, et Deus erat verbum.
I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2 Hoc erat in principio apud Deum.
Dette var i Begyndelsen hos Gud.
3 Omnia per ipsum facta sunt: et sine ipso factum est nihil: quod factum est
Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
4 in ipso vita erat, et vita erat lux hominum:
I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
5 et lux in tenebris lucet, et tenebrae eam non comprehenderunt.
Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
6 Fuit homo missus a Deo, cui nomen erat Ioannes.
Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
7 Hic venit in testimonium ut testimonium perhiberet de lumine, ut omnes crederent per illum.
Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
8 non erat ille lux, sed ut testimonium perhiberet de lumine.
Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
9 Erat lux vera, quae illuminat omnem hominem venientem in hunc mundum.
Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
10 in mundo erat, et mundus per ipsum factus est, et mundus eum non cognovit.
Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
11 In propria venit, et sui eum non receperunt.
Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
12 quotquot autem receperunt eum, dedit eis potestatem filios Dei fieri, his, qui credunt in nomine eius:
Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;
13 qui non ex sanguinibus, neque ex voluntate carnis, neque ex voluntate viri, sed ex Deo nati sunt.
hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
14 Et verbum caro factum est, et habitavit in nobis: et vidimus gloriam eius, gloriam quasi unigeniti a patre plenum gratiae et veritatis.
Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
15 Ioannes testimonium perhibet de ipso, et clamat dicens: Hic erat, quem dixi: Qui post me venturus est, ante me factus est: quia prior me erat.
Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.”
16 Et de plenitudine eius nos omnes accepimus, et gratiam pro gratia.
Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.
17 quia lex per Moysen data est, gratia, et veritas per Iesum Christum facta est.
Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
18 Deum nemo vidit umquam: unigenitus filius, qui est in sinu patris, ipse enarravit.
Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
19 Et hoc est testimonium Ioannis, quando miserunt Iudaei ab Ierosolymis sacerdotes et Levitas ad eum ut interrogarent eum: Tu quis es?
Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?”
20 Et confessus est, et non negavit: et confessus est: Quia non sum ego Christus.
Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.”
21 Et interrogaverunt eum: Quid ergo? Elias es tu? Et dixit: Non sum. Propheta es tu? Et respondit: Non.
Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?” Han siger: „Det er jeg ikke.” „Er du Profeten?” Og han svarede: „Nej.”
22 Dixerunt ergo ei: Quis es ut responsum demus his, qui miserunt nos? quid dicis de teipso?
Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?”
23 Ait: Ego vox clamantis in deserto: Dirigite viam Domini, sicut dixit Isaias propheta.
Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.”
24 Et qui missi fuerant, erant ex Pharisaeis.
Og de vare udsendte fra Farisæerne,
25 Et interrogaverunt eum, et dixerunt ei: Quid ergo baptizas, si tu non es Christus, neque Elias, neque Propheta?
og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?”
26 Respondit eis Ioannes, dicens: Ego baptizo in aqua: medius autem vestrum stetit, quem vos nescitis.
Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,
27 Ipse est, qui post me venturus est, qui ante me factus est: cuius ego non sum dignus ut solvam eius corigiam calceamenti.
han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.”
28 Haec in Bethania facta sunt trans Iordanem, ubi erat Ioannes baptizans.
Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
29 Altera die vidit Ioannes Iesum venientem ad se, et ait: Ecce agnus Dei, ecce qui tollit peccata mundi.
Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
30 Hic est, de quo dixi: Post me venit vir, qui ante me factus est: quia prior me erat.
Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
31 et ego nesciebam eum, sed ut manifestetur in Israel, propterea veni ego in aqua baptizans.
Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.”
32 Et testimonium perhibuit Ioannes, dicens: Quia vidi Spiritum descendentem quasi columbam de caelo, et mansit super eum.
Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
33 Et ego nesciebam eum: sed qui misit me baptizare in aqua, ille mihi dixit: Super quem videris Spiritum descendentem, et manentem super eum, hic est, qui baptizat in Spiritu sancto.
Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.
34 Et ego vidi: et testimonium perhibui quia hic est Filius Dei.
Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.”
35 Altera die iterum stabat Ioannes, et ex discipulis eius duo.
Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
36 Et respiciens Iesum ambulantem, dicit: Ecce agnus Dei.
Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!”
37 Et audierunt eum duo discipuli loquentem, et secuti sunt Iesum.
Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
38 Conversus autem Iesus, et videns eos sequentes se, dicit eis: Quid quaeritis? Qui dixerunt ei: Rabbi, (quod dicitur interpretatum Magister) ubi habitas?
Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:
39 Dicit eis: Venite, et videte. Venerunt, et viderunt ubi maneret, et apud eum manserunt die illo: hora autem erat quasi decima.
„Hvad søge I efter?” Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?”
40 Erat autem Andreas frater Simonis Petri unus ex duobus, qui audierant a Ioanne, et secuti fuerant eum.
Han siger til dem: „Kommer og ser!” De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.
41 Invenit hic primum fratrem suum Simonem, et dicit ei: Invenimus Messiam. (quod est interpretatum Christus.)
Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
42 Et adduxit eum ad Iesum. Intuitus autem eum Iesus, dixit: Tu es Simon filius Ioanna: tu vocaberis Cephas. quod interpretatur Petrus.
Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias” (hvilket er udlagt: Kristus).
43 In crastinum voluit exire in Galilaeam, et invenit Philippum. Et dicit ei Iesus: Sequere me.
Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas” (det er udlagt: Petrus).
44 Erat autem Philippus a Bethsaida, civitate Andreae, et Petri.
Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!”
45 Invenit Philippus Nathanael, et dicit ei: Quem scripsit Moyses in lege, et Prophetae, invenimus Iesum filium Ioseph a Nazareth.
Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
46 Et dixit ei Nathanael: A Nazareth potest aliquid boni esse? Dicit ei Philippus: Veni, et vide.
Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.”
47 Vidit Iesus Nathanael venientem ad se, et dicit de eo: Ecce vere Israelita, in quo dolus non est.
Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?” Filip siger til ham: „Kom og se!”
48 Dicit ei Nathanael: Unde me nosti? Respondit Iesus, et dixit ei: Priusquam te Philippus vocavit, cum esses sub ficu, vidi te.
Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.”
49 Respondit ei Nathanael, et ait: Rabbi, tu es Filius Dei, tu es Rex Israel.
Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?” Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.”
50 Respondit Iesus, et dixit ei: Quia dixi tibi: Vidi te sub ficu, credis: maius his videbis.
Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.”
51 Et dicit ei: Amen, amen dico vobis, videbitis caelum apertum, et Angelos Dei ascendentes, et descendentes supra Filium hominis.
Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.” Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.”
