Job 41

1 An extrahere poteris leviathan hamo, et fune ligabis linguam eius?

Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

2 Numquid pones circulum in naribus eius, aut armilla perforabis maxillam eius?

Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

3 Numquid multiplicabit ad te preces, aut loquetur tibi mollia?

Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

4 Numquid feriet tecum pactum, et accipies eum servum sempiternum?

Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

5 Numquid illudes ei quasi avi, aut ligabis eum ancillis tuis?

Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

6 Concident eum amici, divident illum negotiatores?

Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

7 Numquid implebis sagenas pelle eius, et gurgustium piscium capite illius?

Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

8 Pone super eum manum tuam: memento belli, nec ultra addas loqui.

Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

9 Ecce, spes eius frustrabitur eum, et videntibus cunctis praecipitabitur.

Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

10 Non quasi crudelis suscitabo eum: quis enim resistere potest vultui meo?

Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

11 Quis ante dedit mihi, ut reddam ei? omnia quae sub caelo sunt, mea sunt.

Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

12 Non parcam ei, et verbis potentibus, et ad deprecandum compositis.

Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

13 Quis revelabit faciem indumenti eius? et in medium oris eius quis intrabit?

Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

14 Portas vultus eius quis aperiet? per gyrum dentium eius formido.

Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

15 Corpus illius quasi scuta fusilia, compactum squamis se prementibus.

Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

16 Una uni coniungitur, et ne spiraculum quidem incedit per eas:

de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

17 Una alteri adhaerebit, et tenentes se nequaquam separabuntur.

de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

18 Sternutatio eius splendor ignis, et oculi eius, ut palpebrae diluculi.

Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

19 De ore eius lampades procedunt, sicut taedae ignis accensae.

Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

20 De naribus eius procedit fumus, sicut ollae succensae atque ferventis.

Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

21 Halitus eius prunas ardere facit, et flamma de ore eius egreditur.

Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

22 In collo eius morabitur fortitudo, et faciem eius praecedit egestas.

Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

23 Membra carnium eius cohaerentia sibi: mittet contra eum flumina, et ad locum alium non ferentur.

Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

24 Cor eius indurabitur tamquam lapis, et stringetur quasi malleatoris incus.

fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

25 Cum sublatus fuerit, timebunt angeli, et territi purgabuntur.

Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

26 Cum apprehenderit eum gladius, subsistere non poterit neque hasta, neque thorax:

Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

27 Reputabit enim quasi paleas ferrum, et quasi lignum putridum, aes.

Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

28 Non fugabit eum vir sagittarius, in stipulam versi sunt ei lapides fundae.

Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

29 Quasi stipulam aestimabit malleum, et deridebit vibrantem hastam.

Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

30 Sub ipso erunt radii solis, et sternet sibi aurum quasi lutum.

På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

31 Fervescere faciet quasi ollam profundum mare, et ponet quasi cum unguenta bulliunt.

Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

32 Post eum lucebit semita, aestimabit abyssum quasi senescentem.

bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

33 Non est super terram potestas, quae comparetur ei, qui factus est ut nullum timeret.

Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

34 Omne sublime videt, ipse est rex super universos filios superbiae.

Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.