Job 39
1 Numquid nosti tempus partus ibicum in petris, vel parturientes cervas observasti?
Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare paa Hindenes Veer,
2 Dinumerasti menses conceptus earum, et scisti tempus partus earum?
tæller du mon deres Drægtigheds Maaneder, kender du Tiden, de føder?
3 Incurvantur ad foetum, et pariunt, et rugitus emittunt.
De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
4 Separantur filii earum, et pergunt ad pastum: egrediuntur, et non revertuntur ad eas.
Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
5 Quis dimisit onagrum liberum, et vincula eius quis solvit?
Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
6 Cui dedi in solitudine domum, et tabernacula eius in terra salsuginis.
som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
7 Contemnit multitudinem civitatis, clamorem exactoris non audit.
Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
8 Circumspicit montes pascuae suae, et virentia quaeque perquirit.
det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstraa op.
9 Numquid volet rhinoceros servire tibi, aut morabitur ad praesepe tuum?
Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den staa ved din Krybbe om Natten?
10 Numquid alligabis rhinocerota ad arandum loro tuo? aut confringet glebas vallium post te?
Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
11 Numquid fiduciam habebis in magna fortitudine eius, et derelinques ei labores tuos?
Stoler du paa dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
12 Numquid credes illi quod sementem reddat tibi, et aream tuam congreget?
Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd paa Loen?
13 Penna struthionis similis est pennis herodii, et accipitris.
Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
14 Quando derelinquit ova sua in terra, tu forsitan in pulvere calefacies ea?
siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
15 Obliviscitur quod pes conculcet ea, aut bestia agri conterat.
tænker ej paa, at en Fod kan knuse dem, Vildtet paa Marken træde dem sønder?
16 Duratur ad filios suos quasi non sint sui, frustra laboravit nullo timore cogente.
Haard ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
17 Privavit enim eam Deus sapientia, nec dedit illi intelligentiam.
Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
18 Cum tempus fuerit, in altum alas erigit: deridet equum et ascensorem eius.
Naar Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
19 Numquid praebebis equo fortitudinem, aut circumdabis collo eius hinnitum?
Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
20 Numquid suscitabis eum quasi locustas? gloria narium eius terror.
og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
21 Terram ungula fodit, exultat audacter: in occursum pergit armatis.
Den skraber muntert i Dalen, gaar Brynjen væligt i Møde;
22 Contemnit pavorem, nec cedit gladio.
den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
23 Super ipsum sonabit pharetra, vibrabit hasta et clypeus.
Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
24 Fervens et fremens sorbet terram, nec reputat tubae sonare clangorem.
den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, naar Hornet lyder;
25 Ubi audierit buccinam, dicit: Vah, procul odoratur bellum, exhortationem ducum, et ululatum exercitus.
et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Raab.
26 Numquid per sapientiam tuam plumescit accipiter, expandens alas suas ad Austrum?
Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
27 Numquid ad praeceptum tuum elevabitur aquila, et in arduis ponet nidum suum?
Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
28 In petris manet, et in praeruptis silicibus commoratur, atque inaccessis rupibus.
Den bygger og bor paa Klipper, paa Klippens Tinde og Borg;
29 Inde contemplatur escam, et de longe oculi eius prospiciunt,
den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
30 Pulli eius lambent sanguinem: et ubicumque cadaver fuerit, statim adest.
Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
