Job 34
1 Pronuncians itaque Eliu, etiam haec locutus est:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 Audite sapientes verba mea, et eruditi auscultate me:
Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
3 Auris enim verba probat, et guttur escas gustu diiudicat.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
4 Iudicium eligamus nobis, et inter nos videamus quid sit melius.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 Quia dixit Iob: Iustus sum, et Deus subvertit iudicium meum.
Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 In iudicando enim me, mendacium est: violenta sagitta mea absque ullo peccato.
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
7 Quis est vir ut est Iob, qui bibit subsannationem quasi aquam:
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 Qui graditur cum operantibus iniquitatem, et ambulat cum viris impiis?
søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 Dixit enim: Non placebit vir Deo, etiam si cucurrerit cum eo.
Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
10 Ideo viri cordati audite me, absit a Deo impietas, et ab Omnipotente iniquitas.
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 Opus enim hominis reddet ei, et iuxta vias singulorum restituet eis.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Vere enim Deus non condemnabit frustra, nec Omnipotens subvertet iudicium.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 Quem constituit alium super terram? aut quem posuit super orbem, quem fabricatus est?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 Si direxerit ad eum cor suum, spiritum illius et flatum ad se trahet.
Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
15 Deficiet omnis caro simul, et homo in cinerem revertetur.
da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 Si habes ergo intellectum, audi quod dicitur, et ausculta vocem eloquii mei.
Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
17 Numquid qui non amat iudicium, sanari potest? et quomodo tu eum, qui iustus est, in tantum condemnas?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Qui dicit regi, apostata: qui vocat duces impios:
Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
19 Qui non accipit personas principum: nec cognovit tyrannum, cum disceptaret contra pauperem: opus enim manuum eius sunt universi.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 Subito morientur, et in media nocte turbabuntur populi, et pertransibunt, et auferent violentum absque manu.
Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
21 Oculi enim eius super vias hominum, et omnes gressus eorum considerat.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 Non sunt tenebrae, et non est umbra mortis, ut abscondantur ibi qui operantur iniquitatem.
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
23 Neque enim ultra in hominis potestate est, ut veniat ad Deum in iudicium.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 Conteret multos, et innumerabiles, et stare faciet alios pro eis.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 Novit enim opera eorum: et idcirco inducet noctem, et conterentur.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 Quasi impios percussit eos in loco videntium.
for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 Qui quasi de industria recesserunt ab eo, et omnes vias eius intelligere noluerunt:
fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 Ut pervenire facerent ad eum clamorem egeni, et audiret vocem pauperum.
saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
29 Ipso enim concedente pacem, quis est qui condemnet? ex quo absconderit vultum, quis est qui contempletur eum et super gentes et super omnes homines?
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
30 Qui regnare facit hominem hypocritam propter peccata populi.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 Quia ergo ego locutus sum ad Deum, te quoque non prohibebo.
Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 Si erravi, tu doce me: si iniquitatem locutus sum, ultra non addam.
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
33 Numquid a te Deus expetit eam, quia displicuit tibi? tu enim coepisti loqui, et non ego: quod si quid nosti melius, loquere.
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
34 Viri intelligentes loquantur mihi, et vir sapiens audiat me.
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 Iob autem stulte locutus est, et verba illius non sonant disciplinam.
»Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 Pater mi, probetur Iob usque ad finem: ne desinas ab homine iniquitatis.
Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 Qui addit super peccata sua blasphemiam, inter nos interim constringatur: et tunc ad iudicium provocet sermonibus suis Deum.
Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
