Job 34
1 Pronuncians itaque Eliu, etiam haec locutus est:
Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Audite sapientes verba mea, et eruditi auscultate me:
Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
3 Auris enim verba probat, et guttur escas gustu diiudicat.
thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
4 Iudicium eligamus nobis, et inter nos videamus quid sit melius.
Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
5 Quia dixit Iob: Iustus sum, et Deus subvertit iudicium meum.
Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
6 In iudicando enim me, mendacium est: violenta sagitta mea absque ullo peccato.
Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
7 Quis est vir ut est Iob, qui bibit subsannationem quasi aquam:
Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
8 Qui graditur cum operantibus iniquitatem, et ambulat cum viris impiis?
og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
9 Dixit enim: Non placebit vir Deo, etiam si cucurrerit cum eo.
Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
10 Ideo viri cordati audite me, absit a Deo impietas, et ab Omnipotente iniquitas.
Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
11 Opus enim hominis reddet ei, et iuxta vias singulorum restituet eis.
Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
12 Vere enim Deus non condemnabit frustra, nec Omnipotens subvertet iudicium.
Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13 Quem constituit alium super terram? aut quem posuit super orbem, quem fabricatus est?
Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
14 Si direxerit ad eum cor suum, spiritum illius et flatum ad se trahet.
Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
15 Deficiet omnis caro simul, et homo in cinerem revertetur.
Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
16 Si habes ergo intellectum, audi quod dicitur, et ausculta vocem eloquii mei.
Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
17 Numquid qui non amat iudicium, sanari potest? et quomodo tu eum, qui iustus est, in tantum condemnas?
Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
18 Qui dicit regi, apostata: qui vocat duces impios:
Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
19 Qui non accipit personas principum: nec cognovit tyrannum, cum disceptaret contra pauperem: opus enim manuum eius sunt universi.
Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
20 Subito morientur, et in media nocte turbabuntur populi, et pertransibunt, et auferent violentum absque manu.
De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21 Oculi enim eius super vias hominum, et omnes gressus eorum considerat.
Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22 Non sunt tenebrae, et non est umbra mortis, ut abscondantur ibi qui operantur iniquitatem.
Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23 Neque enim ultra in hominis potestate est, ut veniat ad Deum in iudicium.
Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24 Conteret multos, et innumerabiles, et stare faciet alios pro eis.
Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25 Novit enim opera eorum: et idcirco inducet noctem, et conterentur.
Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26 Quasi impios percussit eos in loco videntium.
han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27 Qui quasi de industria recesserunt ab eo, et omnes vias eius intelligere noluerunt:
Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28 Ut pervenire facerent ad eum clamorem egeni, et audiret vocem pauperum.
for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29 Ipso enim concedente pacem, quis est qui condemnet? ex quo absconderit vultum, quis est qui contempletur eum et super gentes et super omnes homines?
Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
30 Qui regnare facit hominem hypocritam propter peccata populi.
Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
31 Quia ergo ego locutus sum ad Deum, te quoque non prohibebo.
Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
32 Si erravi, tu doce me: si iniquitatem locutus sum, ultra non addam.
Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
33 Numquid a te Deus expetit eam, quia displicuit tibi? tu enim coepisti loqui, et non ego: quod si quid nosti melius, loquere.
Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
34 Viri intelligentes loquantur mihi, et vir sapiens audiat me.
Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
35 Iob autem stulte locutus est, et verba illius non sonant disciplinam.
„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab”.
36 Pater mi, probetur Iob usque ad finem: ne desinas ab homine iniquitatis.
O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
37 Qui addit super peccata sua blasphemiam, inter nos interim constringatur: et tunc ad iudicium provocet sermonibus suis Deum.
thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
