Job 32
1 Omiserunt autem tres viri isti respondere Iob, eo quod iustus sibi videretur.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 Et iratus, indignatusque est Eliu filius Barachel Buzites, de cognatione Ram: iratus est autem adversum Iob, eo quod iustum se esse diceret coram Deo.
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 Porro adversum amicos eius indignatus est, eo quod non invenissent responsionem rationabilem, sed tantummodo condemnassent Iob.
og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 Igitur Eliu expectavit Iob loquentem: eo quod seniores essent qui loquebantur.
Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 Cum autem vidisset quod tres respondere non potuissent, iratus est vehementer.
men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 Respondensque Eliu filius Barachel Buzites, dixit: Iunior sum tempore, vos autem antiquiores, idcirco demisso capite, veritus sum vobis indicare meam sententiam.
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 Sperabam enim quod aetas prolixior loqueretur, et annorum multitudo doceret sapientiam.
jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
8 Sed, ut video, Spiritus est in hominibus, et inspiratio Omnipotentis dat intelligentiam.
Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
9 Non sunt longaevi sapientes, nec senes intelligunt iudicium.
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 Ideo dicam: Audite me, ostendam vobis etiam ego meam sapientiam.
derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
11 Expectavi enim sermones vestros, audivi prudentiam vestram, donec disceptaremini sermonibus:
Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 Et donec putabam vos aliquid dicere, considerabam: sed, ut video, non est qui possit arguere Iob, et respondere ex vobis sermonibus eius.
jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
13 Ne forte dicatis: Invenimus sapientiam, Deus proiecit eum, non homo.
Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
14 Nihil locutus est mihi, et ego non secundum sermones vestros respondebo illi.
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 Extimuerunt, nec responderunt ultra, abstuleruntque a se eloquia.
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 Quoniam igitur expectavi, et non sunt locuti: steterunt, nec ultra responderunt:
Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
17 Respondebo et ego partem meam, et ostendam scientiam meam.
Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
18 Plenus sum enim sermonibus, et coarctat me spiritus uteri mei.
Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
19 En venter meus quasi mustum absque spiraculo, quod lagunculas novas disrumpit.
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 Loquar, et respirabo paululum: aperiam labia mea, et respondebo.
tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
21 Non accipiam personam viri, et Deum homini non aequabo.
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 Nescio enim quamdiu subsistam, et si post modicum tollat me Factor meus.
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
