Job 28
1 Habet argentum, venarum suarum principia: et auro locus est, in quo conflatur.
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
2 Ferrum de terra tollitur: et lapis solutus calore, in aes vertitur.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 Tempus posuit tenebris, et universorum finem ipse considerat, lapidem quoque caliginis, et umbram mortis.
Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 Dividit torrens a populo peregrinante, eos, quos oblitus est pes egentis hominis, et invios.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 Terra, de qua oriebatur panis in loco suo, igni subversa est.
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 Locus sapphiri lapides eius, et glebae illius aurum.
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 Semitam ignoravit avis, nec intuitus est eam oculus vulturis.
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 Non calcaverunt eam filii institorum, nec pertransivit per eam leaena.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 Ad silicem extendit manum suam, subvertit a radicibus montes.
Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
10 In petris rivos excidit, et omne pretiosum vidit oculus eius.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 Profunda quoque fluviorum scrutatus est, et abscondita in lucem produxit.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 Sapientia vero ubi invenitur? et quis est locus intelligentiae?
Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 Nescit homo pretium eius, nec invenitur in terra suaviter viventium.
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 Abyssus dicit: Non est in me: et mare loquitur: Non est mecum.
Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
15 Non dabitur aurum obrizum pro ea, nec appendetur argentum in commutatione eius.
Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 Non conferetur tinctis Indiae coloribus, nec lapidi sardonycho pretiosissimo, vel sapphiro.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 Non adaequabitur ei aurum vel vitrum, nec commutabuntur pro ea vasa auri:
Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
18 Excelsa et eminentia non memorabuntur comparatione eius: trahitur autem sapientia de occultis.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 Non adaequabitur ei topazius de Aethiopia, nec tincturae mundissimae componetur.
Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 Unde ergo sapientia venit? et quis est locus intelligentiae?
Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 Abscondita est ab oculis omnium viventium, volucres quoque caeli latet.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 Perditio et mors dixerunt: Auribus nostris audivimus famam eius.
Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
23 Deus intelligit viam eius, et ipse novit locum illius.
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 Ipse enim fines mundi intuetur: et omnia, quae sub caelo sunt, respicit.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 Qui fecit ventis pondus, et aquas appendit in mensura.
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
26 Quando ponebat pluviis legem, et viam procellis sonantibus:
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 Tunc vidit illam, et enarravit, et praeparavit, et investigavit.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 Et dixit homini: Ecce timor Domini, ipsa est sapientia: et recedere a malo, intelligentia.
Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
