< Job 27 >
1 Addidit quoque Iob, assumens parabolam suam, et dixit:
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 Vivit Deus, qui abstulit iudicium meum, et Omnipotens, qui ad amaritudinem adduxit animam meam.
"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 Quia donec superest halitus in me, et spiritus Dei in naribus meis,
Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
4 Non loquentur labia mea iniquitatem, nec lingua mea meditabitur mendacium.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Absit a me ut iustos vos esse iudicem: donec deficiam, non recedam ab innocentia mea.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Iustificationem meam, quam coepi tenere, non deseram: neque enim reprehendit me cor meum in omni vita mea.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Sit ut impius, inimicus meus: et adversarius meus, quasi iniquus.
Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 Quae est enim spes hypocritae si avare rapiat, et non liberet Deus animam eius?
Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 Numquid Deus audiet clamorem eius cum venerit super eum angustia?
Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
10 Aut poterit in Omnipotente delectari, et invocare Deum omni tempore?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
11 Docebo vos per manum Dei quae Omnipotens habeat, nec abscondam.
Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Ecce, vos omnes nostis, et quid sine causa vana loquimini?
se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
13 Haec est pars hominis impii apud Deum, et hereditas violentorum, quam ob Omnipotente suscipient.
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
14 Si multiplicati fuerint filii eius, in gladio erunt, et nepotes eius non saturabuntur pane.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 Qui reliqui fuerint ex eo, sepelientur in interitu, et viduae illius non plorabunt.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 Si comportaverit quasi terram argentum, et sicut lutum praeparaverit vestimenta:
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
17 Praeparabit quidem, sed iustus vestietur illis: et argentum innocens dividet.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 Aedificavit sicut tinea domum suam, et sicut custos fecit umbraculum.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 Dives cum dormierit, nihil secum auferet: aperiet oculos suos, et nihil inveniet.
han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
20 Apprehendet eum quasi aqua inopia, nocte opprimet eum tempestas.
Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Tollet eum ventus urens, et auferet, et velut turbo rapiet eum de loco suo.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 Et mittet super eum, et non parcet: de manu eius fugiens fugiet.
Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
23 Stringet super eum manus suas, et sibilabit super illum, intuens locum eius.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!