Job 23
1 Respondens autem Iob, ait:
Men Job svarede og sagde:
2 Nunc quoque in amaritudine est sermo meus, et manus plagae meae aggravata est super gemitum meum.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 Quis mihi tribuat ut cognoscam et inveniam illum, et veniam usque ad solium eius?
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 Ponam coram eo iudicium, et os meum replebo increpationibus.
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 Ut sciam verba, quae mihi respondeat, et intelligam quid loquatur mihi.
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 Nolo multa fortitudine contendat mecum, nec magnitudinis suae mole me premat.
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 Proponat aequitatem contra me, et perveniet ad victoriam iudicium meum.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 Si ad Orientem iero, non apparet: si ad Occidentem, non intelligam eum.
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 Si ad sinistram, quid agam? non apprehendam eum: si me vertam ad dexteram, non videbo illum.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 Ipse vero scit viam meam, et probavit me quasi aurum, quod per ignem transit:
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 Vestigia eius secutus est pes meus, viam eius custodivi, et non declinavi ex ea.
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 A mandatis labiorum eius non recessi, et in sinu meo abscondi verba oris eius.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 Ipse enim solus est, et nemo avertere potest cogitationem eius: et anima eius quodcumque voluit, hoc fecit.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 Cum expleverit in me voluntatem suam, et alia multa similia praesto sunt ei.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 Et idcirco a facie eius turbatus sum, et considerans eum, timore solicitor.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 Deus mollivit cor meum, et Omnipotens conturbavit me.
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 Non enim perii propter imminentes tenebras, nec faciem meam operuit caligo.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
