Job 22
1 Respondens autem Eliphaz Themanites, dixit:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Numquid Deo potest comparari homo, etiam cum perfectae fuerit scientiae?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Quid prodest Deo si iustus fueris? aut quid ei confers si immaculata fuerit via tua?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Numquid timens arguet te, et veniet tecum in iudicium,
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Et non propter malitiam tuam plurimam, et infinitas iniquitates tuas?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Abstulisti enim pignus fratrum tuorum sine causa, et nudos spoliasti vestibus.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Aquam lasso non dedisti, et esurienti subtraxisti panem.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 In fortitudine brachii tui possidebas terram, et potentissimus obtinebas eam.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Viduas dimisisti vacuas, et lacertos pupillorum comminuisti.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Propterea circumdatus es laqueis, et conturbat te formido subita.
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 Et putabas te tenebras non visurum, et impetu aquarum inundantium non oppressum iri?
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 An non cogitas quod Deus excelsior caelo sit, et super stellarum verticem sublimetur?
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Et dicis: Quid enim novit Deus? et quasi per caliginem iudicat.
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Nubes latibulum eius, nec nostra considerat, et circa cardines caeli perambulat.
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Numquid semitam saeculorum custodire cupis, quam calcaverunt viri iniqui?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Qui sublati sunt ante tempus suum, et fluvius subvertit fundamentum eorum:
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 Qui dicebant Deo: Recede a nobis: et quasi nihil posset facere Omnipotens, aestimabant eum:
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Cum ille implesset domos eorum bonis, quorum sententia procul sit a me.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 Videbunt iusti, et laetabuntur, et innocens subsannabit eos.
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 Nonne succisa est erectio eorum, et reliquias eorum devoravit ignis?
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed”.
21 Acquiesce igitur ei, et habeto pacem: et per haec habebis fructus optimos.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Suscipe ex ore illius legem, et pone sermones eius in corde tuo.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Si reversus fueris ad Omnipotentem, aedificaberis, et longe facies iniquitatem a tabernaculo tuo.
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 Dabit pro terra silicem, et pro silice torrentes aureos.
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 Eritque Omnipotens contra hostes tuos, et argentum coacervabitur tibi.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 Tunc super Omnipotentem deliciis afflues, et elevabis ad Deum faciem tuam.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Rogabis eum, et exaudiet te, et vota tua reddes.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Decernes rem, et veniet tibi, et in viis tuis splendebit lumen.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 Qui enim humiliatus fuerit, erit in gloria: et qui inclinaverit oculos, ipse salvabitur.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 Salvabitur innocens, salvabitur autem in munditia manuum suarum.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
