Job 15
1 Respondens autem Eliphaz Themanites, dixit:
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 Numquid sapiens respondebit quasi in ventum loquens, et implebit ardore stomachum suum?
Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 Arguis verbis eum, qui non est aequalis tibi, et loqueris quod tibi non expedit.
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
4 Quantum in te est evacuasti timorem, et tulisti preces coram Deo.
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 Docuit enim iniquitas tua os tuum, et imitaris linguam blasphemantium.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 Condemnabit te os tuum, et non ego: et labia tua respondebunt tibi.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 Numquid primus homo tu natus es, et ante colles formatus?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 Numquid consilium Dei audisti, et inferior te erit eius sapientia?
Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
9 Quid nosti quod ignoremus? quid intelligis quod nesciamus?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
10 Et senes, et antiqui sunt in nobis multo vetustiores quam patres tui.
Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 Numquid grande est ut consoletur te Deus? sed verba tua prava hoc prohibent
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 Quid te elevat cor tuum, et quasi magna cogitans, attonitos habes oculos?
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 Quid tumet contra Deum spiritus tuus, ut proferas de ore tuo huiuscemodi sermones?
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 Quid est homo, ut immaculatus sit, et ut iustus appareat natus de muliere?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 Ecce inter sanctos eius nemo immutabilis, et caeli non sunt mundi in conspectu eius.
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 Quanto magis abominabilis et inutilis homo, qui bibit quasi aquam iniquitatem?
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 Ostendam tibi, audi me: quod vidi narrabo tibi.
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 Sapientes confitentur, et non abscondunt patres suos.
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 Quibus solis data est terra, et non transivit alienus per eos.
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 Cunctis diebus suis impius superbit, et numerus annorum incertus est tyrannidis eius.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
21 Sonitus terroris semper in auribus illius: et cum pax sit, ille semper insidias suspicatur.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 Non credit quod reverti possit de tenebris ad lucem, circumspectans undique gladium.
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 Cum se moverit ad quaerendum panem, novit quod paratus sit in manu eius tenebrarum dies.
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
24 Terrebit eum tribulatio, et angustia vallabit eum, sicut regem, qui praeparatur ad praelium.
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 Tetendit enim adversus Deum manum suam, et contra Omnipotentem roboratus est.
Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 Cucurrit adversus eum erecto collo, et pingui cervice armatus est.
stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 Operuit faciem eius crassitudo, et de lateribus eius arvina dependet.
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
28 Habitavit in civitatibus desolatis, et in domibus desertis, quae in tumulos sunt redactae.
tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 Non ditabitur, nec perseverabit substantia eius, nec mittet in terra radicem suam.
Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 Non recedet de tenebris: ramos eius arefaciet flamma, et auferetur spiritu oris sui.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 Non credet frustra errore deceptus, quod aliquo pretio redimendus sit.
Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
32 Antequam dies eius impleantur, peribit: et manus eius arescent.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 Laedetur quasi vinea in primo flore botrus eius, et quasi oliva proiiciens florem suum.
han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 Congregatio enim hypocritae sterilis, et et ignis devorabit tabernacula eorum, qui munera libenter accipiunt.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 Concepit dolorem, et peperit iniquitatem, et uterus eius praeparat dolos.
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
