Job 12
1 Respondens autem Iob, dixit:
Men Job svarede og sagde:
2 Ergo vos estis soli homines, et vobiscum morietur sapientia?
Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
3 Et mihi est cor sicut et vobis, nec inferior vestri sum: quis enim haec, quae nostis, ignorat?
Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
4 Qui deridetur ab amico suo sicut ego, invocabit Deum, et exaudiet eum: deridetur enim iusti simplicitas.
Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
5 Lampas contempta apud cogitationes divitum, parata ad tempus statutum.
En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
6 Abundant tabernacula praedonum, et audacter provocant Deum, cum ipse dederit omnia in manus eorum.
Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
7 Nimirum interroga iumenta, et docebunt te: et volatilia caeli, et indicabunt tibi.
Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
8 Loquere terrae, et respondebit tibi: et narrabunt pisces maris.
Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
9 Quis ignorat quod omnia haec manus Domini fecerit?
Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
10 In cuius manu anima omnis viventis, et spiritus universae carnis hominis.
han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
11 Nonne auris verba diiudicat, et fauces comedentis, saporem?
Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12 In antiquis est sapientia, et in multo tempore prudentia.
Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
13 Apud ipsum est sapientia et fortitudo, ipse habet consilium et intelligentiam.
Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
14 Si destruxerit, nemo est qui aedificet: si incluserit hominem, nullus est qui aperiat.
Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
15 Si continuerit aquas, omnia siccabuntur: et si emiserit eas, subvertent terram.
Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
16 Apud ipsum est fortitudo et sapientia: ipse novit et decipientem, et eum qui decipitur.
Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
17 Adducit consiliarios in stultum finem, et iudices in stuporem.
Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
18 Balteum regum dissolvit, et praecingit fune renes eorum.
Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
19 Ducit sacerdotes inglorios, et optimates supplantat:
Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
20 Commutans labium veracium, et doctrinam senum auferens.
Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
21 Effundit despectionem super principes, eos, qui oppressi fuerant, relevans.
Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
22 Qui revelat profunda de tenebris, et producit in lucem umbram mortis.
Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
23 Qui multiplicat gentes et perdit eas, et subversas in integrum restituit.
Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
24 Qui immutat cor principum populi terrae, et decipit eos ut frustra incedant per invium:
Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
25 Palpabunt quasi in tenebris, et non in luce, et errare eos faciet quasi ebrios.
De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
