Isaiæ 3

1 Ecce dominator Dominus exercituum auferet a Ierusalem, et a Iuda validum et fortem, omne robur panis, et omne robor aquae:

Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;

2 fortem, et virum bellatorem, iudicem, et prophetam, et ariolum, et senem:

Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;

3 Principem super quinquaginta, et honorabilem vultu, et consiliarium, et sapientem de architectis, et prudentem eloquii mystici.

Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.

4 Et dabo pueros principes eorum, et effeminati dominabuntur eis.

Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.

5 Et irruet populus, vir ad virum, et unusquisque ad proximum suum: tumultuabitur puer contra senem, et ignobilis contra nobilem.

Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.

6 Apprehendet enim vir fratrem suum domesticum patris sui dicens: Vestimentum tibi est, princeps esto noster, ruina autem haec sub manu tua.

Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:

7 Respondebitque in die illa, dicens: Non sum medicus, et in domo mea non est panis, neque vestimentum: nolite constituere me principem populi.

Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!

8 Ruit Ierusalem, et Iudas concidit: quia lingua eorum et adinventiones eorum contra Dominum, ut provocarent oculos maiestatis eius.

Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.

9 Agnitio vultus eorum respondit eis: et peccatum suum quasi Sodoma praedicaverunt, nec absconderunt: vae animae eorum, quoniam reddita sunt eis mala.

Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

10 Dicite iusto quoniam bene, quoniam fructum adinventionum suarum comedet.

Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.

11 Vae impio in malum: retributio enim manuum eius fiet ei.

Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.

12 populum meum exactores sui spoliaverunt, et mulieres dominatae sunt eis. Popule meus, qui te beatum dicunt, ipsi te decipiunt, et viam gressuum tuorum dissipant.

Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.

13 Stat ad iudicandum Dominus, et stat ad iudicandos populos.

Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.

14 Dominus ad iudicium veniet cum senibus populi sui, et principibus eius: vos enim depasti estis vineam meam, et rapina pauperis in domo vestra.

Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.

15 Quare atteritis populum meum, et facies pauperum commolitis, dicit Dominus Deus exercituum?

Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.‟

16 Et dixit Dominus: Pro eo quod elevatae sunt filiae Sion, et ambulaverunt extento collo, et nutibus oculorum ibant, et plaudebant, ambulabant, pedibus suis, et composito gradu incedebant:

Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:

17 Decalvabit Dominus verticem filiarum Sion, et Dominus crinem earum nudabit.

Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.

18 In die illa auferet Dominus ornamentum calceamentum,

Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,

19 et lunulas, et torques, et monilia, et armillas, et mitras,

Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,

20 et discriminalia, et periscelidas, et murenulas, et olfactoriola, et inaures,

de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,

21 et annulos, et gemmas in fronte pendentes,

Fingerringene og Næseringene,

22 et mutatoria, et palliola, et linteamina, et acus,

Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,

23 et specula, et sindones, et vittas, et theristra.

Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.

24 Et erit pro suavi odore foetor, et pro zona funiculus, et pro crispanti crine calvitium, et pro fascia pectorali cilicium.

Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.

25 Pulcherrimi quoque viri tui gladio cadent, et fortes tui in praelio.

Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.

26 Et moerebunt atque lugebunt portae eius, et desolata in terra sedebit.

Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.