Ecclesiastes 10
1 Muscae morientes perdunt suavitatem unguenti. Pretiosior est sapientia et gloria, parva et ad tempus stultitia.
Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd.
2 Cor sapientis in dextera eius, et cor stulti in sinistra illius.
Den vise har sin Forstand til højre, Taaben har sin til venstre,
3 Sed et in via stultus ambulans, cum ipse insipiens sit, omnes stultos aestimat.
Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare.
4 Si spiritus potestatem habentis ascenderit super te, locum tuum ne demiseris: quia curatio faciet cessare peccata maxima.
Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
5 Est malum quod vidi sub sole, quasi per errorem egrediens a facie principis:
Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
6 positum stultum in dignitate sublimi, et divites sedere deorsum.
Daarskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
7 Vidi servos in equis: et principes ambulantes super terram quasi servos.
Trælle saa jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
8 Qui fodit foveam, incidet in eam: et qui dissipat sepem, mordebit eum coluber.
Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
9 Qui transfert lapides, affligetur in eis: et qui scindit ligna, vulnerabitur ab eis.
den, som bryder Sten, kan saare sig paa dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
10 Si retusum fuerit ferrum, et hoc non ut prius, sed hebetatum fuerit, multo labore exacuetur, et post industriam sequetur sapientia.
Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
11 Si mordeat serpens in silentio, nihil eo minus habet qui occulte detrahit.
Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
12 Verba oris sapientis gratia: et labia insipientis praecipitabunt eum:
Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Daares Læber bringer ham Vaade;
13 Initium verborum eius stultitia, et novissimum oris illius error pessimus.
hans Tale begynder med Daarskab og ender med den værste Galskab.
14 Stultus verba multiplicat. Ignorat homo quid ante se fuerit: et quid post se futurum sit, quis ei poterit indicare?
Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
15 Labor stultorum affliget eos, qui nesciunt in urbem pergere.
Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
16 Vae tibi terra, cuius rex puer est, et cuius principes mane comedunt.
Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
17 Beata terra, cuius rex nobilis est, et cuius principes vescuntur in tempore suo ad reficiendum, et non ad luxuriam.
Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.
18 In pigritiis humiliabitur contignatio, et in infirmitate manuum perstillabit domus.
Ved Ladhed synker Bjælkelaget; naar Hænderne slappes, drypper det i Huset.
19 In risum faciunt panem, et vinum ut epulentur viventes: et pecuniae obediunt omnia.
Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
20 In cogitatione tua regi ne detrahas, et in secreto cubiculi tui ne maledixeris diviti: quia et aves caeli portabunt vocem tuam, et qui habet pennas annunciabit sententiam.
End ikke i din Tanke maa du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
