Psalmorum 9
1 In finem, pro occultis filii. Psalmus David. Confitebor tibi, Domine, in toto corde meo; narrabo omnia mirabilia tua.
Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
2 Lætabor et exsultabo in te; psallam nomini tuo, Altissime.
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 In convertendo inimicum meum retrorsum; infirmabuntur, et peribunt a facie tua.
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
4 Quoniam fecisti judicium meum et causam meam; sedisti super thronum, qui judicas justitiam.
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
5 Increpasti gentes, et periit impius: nomen eorum delesti in æternum, et in sæculum sæculi.
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
6 Inimici defecerunt frameæ in finem, et civitates eorum destruxisti. Periit memoria eorum cum sonitu;
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
7 et Dominus in æternum permanet. Paravit in judicio thronum suum,
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
8 et ipse judicabit orbem terræ in æquitate: judicabit populos in justitia.
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
9 Et factus est Dominus refugium pauperi; adjutor in opportunitatibus, in tribulatione.
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
10 Et sperent in te qui noverunt nomen tuum, quoniam non dereliquisti quærentes te, Domine.
og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
11 Psallite Domino qui habitat in Sion; annuntiate inter gentes studia ejus:
Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
12 quoniam requirens sanguinem eorum recordatus est; non est oblitus clamorem pauperum.
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
13 Miserere mei, Domine: vide humilitatem meam de inimicis meis,
»HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
14 qui exaltas me de portis mortis, ut annuntiem omnes laudationes tuas in portis filiæ Sion:
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
15 exultabo in salutari tuo. Infixæ sunt gentes in interitu quem fecerunt; in laqueo isto quem absconderunt comprehensus est pes eorum.
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
16 Cognoscetur Dominus judicia faciens; in operibus manuum suarum comprehensus est peccator.
HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol h7585)
18 Quoniam non in finem oblivio erit pauperis; patientia pauperum non peribit in finem.
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
19 Exsurge, Domine; non confortetur homo: judicentur gentes in conspectu tuo.
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
20 Constitue, Domine, legislatorem super eos, ut sciant gentes quoniam homines sunt.
HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
