Psalmorum 70

1 In finem. Psalmus David in rememorationem, quod salvum fecerit eum Dominus. Deus, in adjutorium meum intende; Domine, ad adjuvandum me festina.

Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.

2 Confundantur, et revereantur, qui quærunt animam meam.

Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

3 Avertantur retrorsum, et erubescant, qui volunt mihi mala; avertantur statim erubescentes qui dicunt mihi: Euge, euge!

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

4 Exsultent et lætentur in te omnes qui quærunt te; et dicant semper: Magnificetur Dominus, qui diligunt salutare tuum.

lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!«

5 Ego vero egenus et pauper sum; Deus, adjuva me. Adjutor meus et liberator meus es tu; Domine, ne moreris.

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »Gud er stor!« Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE!