Psalmorum 63

1 Psalmus David, cum esset in deserto Idumææ. Deus, Deus meus, ad te de luce vigilo. Sitivit in te anima mea; quam multipliciter tibi caro mea!

(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

2 In terra deserta, et invia, et inaquosa, sic in sancto apparui tibi, ut viderem virtutem tuam et gloriam tuam.

(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

3 Quoniam melior est misericordia tua super vitas, labia mea laudabunt te.

thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

4 Sic benedicam te in vita mea, et in nomine tuo levabo manus meas.

Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

5 Sicut adipe et pinguedine repleatur anima mea, et labiis exsultationis laudabit os meum.

Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

6 Si memor fui tui super stratum meum, in matutinis meditabor in te.

når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

7 Quia fuisti adjutor meus, et in velamento alarum tuarum exsultabo.

thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

8 Adhæsit anima mea post te; me suscepit dextera tua.

Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

9 Ipsi vero in vanum quæsierunt animam meam: introibunt in inferiora terræ;

Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

10 tradentur in manus gladii: partes vulpium erunt.

gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

11 Rex vero lætabitur in Deo; laudabuntur omnes qui jurant in eo: quia obstructum est os loquentium iniqua.

Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.