Psalmorum 63

1 Psalmus David, cum esset in deserto Idumææ. Deus, Deus meus, ad te de luce vigilo. Sitivit in te anima mea; quam multipliciter tibi caro mea!

En Salme af David, da han var i Judas Ørken.

2 In terra deserta, et invia, et inaquosa, sic in sancto apparui tibi, ut viderem virtutem tuam et gloriam tuam.

Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

3 Quoniam melior est misericordia tua super vitas, labia mea laudabunt te.

(saaledes var det, jeg saa dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

4 Sic benedicam te in vita mea, et in nomine tuo levabo manus meas.

thi din Naade er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

5 Sicut adipe et pinguedine repleatur anima mea, et labiis exsultationis laudabit os meum.

Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

6 Si memor fui tui super stratum meum, in matutinis meditabor in te.

Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

7 Quia fuisti adjutor meus, et in velamento alarum tuarum exsultabo.

naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, i Nattevagterne tænker paa dig;

8 Adhæsit anima mea post te; me suscepit dextera tua.

thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

9 Ipsi vero in vanum quæsierunt animam meam: introibunt in inferiora terræ;

Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

10 tradentur in manus gladii: partes vulpium erunt.

Forgæves staar de mig efter Livet, i Jordens Dyb skal de synke,

11 Rex vero lætabitur in Deo; laudabuntur omnes qui jurant in eo: quia obstructum est os loquentium iniqua.

gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.