Psalmorum 61

1 In finem. In hymnis David. Exaudi, Deus, deprecationem meam; intende orationi meæ.

(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

2 A finibus terræ ad te clamavi, dum anxiaretur cor meum; in petra exaltasti me. Deduxisti me,

Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

3 quia factus es spes mea: turris fortitudinis a facie inimici.

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

4 Inhabitabo in tabernaculo tuo in sæcula; protegar in velamento alarum tuarum.

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

5 Quoniam tu, Deus meus, exaudisti orationem meam; dedisti hæreditatem timentibus nomen tuum.

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

6 Dies super dies regis adjicies; annos ejus usque in diem generationis et generationis.

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

7 Permanet in æternum in conspectu Dei: misericordiam et veritatem ejus quis requiret?

Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

8 Sic psalmum dicam nomini tuo in sæculum sæculi, ut reddam vota mea de die in diem.

Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.