Psalmorum 61

1 In finem. In hymnis David. Exaudi, Deus, deprecationem meam; intende orationi meæ.

Til Sangmesteren. Til Strengespil. Af David.

2 A finibus terræ ad te clamavi, dum anxiaretur cor meum; in petra exaltasti me. Deduxisti me,

Hør, o Gud, paa mit Raab og lyt til min Bøn!

3 quia factus es spes mea: turris fortitudinis a facie inimici.

Fra Jordens Ende raaber jeg til dig. Naar mit Hjerte vansmægter, løft mig da op paa en Klippe,

4 Inhabitabo in tabernaculo tuo in sæcula; protegar in velamento alarum tuarum.

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Taarn til Værn imod Fjenden.

5 Quoniam tu, Deus meus, exaudisti orationem meam; dedisti hæreditatem timentibus nomen tuum.

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

6 Dies super dies regis adjicies; annos ejus usque in diem generationis et generationis.

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

7 Permanet in æternum in conspectu Dei: misericordiam et veritatem ejus quis requiret?

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans Aar skal være fra Slægt til Slægt.

8 Sic psalmum dicam nomini tuo in sæculum sæculi, ut reddam vota mea de die in diem.

Han skal trone evigt for Guds Aasyn; send Naade og Sandhed til at bevare ham! Da vil jeg evigt love dit Navn og saaledes Dag efter Dag indfri mine Løfter.