Psalmorum 61

1 In finem. In hymnis David. Exaudi, Deus, deprecationem meam; intende orationi meæ.

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

2 A finibus terræ ad te clamavi, dum anxiaretur cor meum; in petra exaltasti me. Deduxisti me,

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

3 quia factus es spes mea: turris fortitudinis a facie inimici.

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

4 Inhabitabo in tabernaculo tuo in sæcula; protegar in velamento alarum tuarum.

Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

5 Quoniam tu, Deus meus, exaudisti orationem meam; dedisti hæreditatem timentibus nomen tuum.

Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

6 Dies super dies regis adjicies; annos ejus usque in diem generationis et generationis.

Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

7 Permanet in æternum in conspectu Dei: misericordiam et veritatem ejus quis requiret?

Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

8 Sic psalmum dicam nomini tuo in sæculum sæculi, ut reddam vota mea de die in diem.

Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.