Psalmorum 56
1 In finem, pro populo qui a sanctis longe factus est. David in tituli inscriptionem, cum tenuerunt eum Allophyli in Geth. Miserere mei, Deus, quoniam conculcavit me homo; tota die impugnans, tribulavit me.
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 Conculcaverunt me inimici mei tota die, quoniam multi bellantes adversum me.
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 Ab altitudine diei timebo: ego vero in te sperabo.
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 In Deo laudabo sermones meos; in Deo speravi: non timebo quid faciat mihi caro.
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 Tota die verba mea execrabantur; adversum me omnes cogitationes eorum in malum.
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 Inhabitabunt, et abscondent; ipsi calcaneum meum observabunt. Sicut sustinuerunt animam meam,
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 pro nihilo salvos facies illos; in ira populos confringes.
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 Deus, vitam meam annuntiavi tibi; posuisti lacrimas meas in conspectu tuo, sicut et in promissione tua:
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 tunc convertentur inimici mei retrorsum. In quacumque die invocavero te, ecce cognovi quoniam Deus meus es.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 In Deo laudabo verbum; in Domino laudabo sermonem.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 In Deo speravi: non timebo quid faciat mihi homo.
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 In me sunt, Deus, vota tua, quæ reddam, laudationes tibi:
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 quoniam eripuisti animam meam de morte, et pedes meos de lapsu, ut placeam coram Deo in lumine viventium.
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
