Psalmorum 52

1 In finem. Intellectus David, cum venit Doëg Idumæus, et nuntiavit Sauli: Venit David in domum Achimelech. Quid gloriaris in malitia, qui potens es in iniquitate?

(Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

2 Tota die injustitiam cogitavit lingua tua; sicut novacula acuta fecisti dolum.

Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

3 Dilexisti malitiam super benignitatem; iniquitatem magis quam loqui æquitatem.

du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

4 Dilexisti omnia verba præcipitationis; lingua dolosa.

Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

5 Propterea Deus destruet te in finem; evellet te, et emigrabit te de tabernaculo tuo, et radicem tuam de terra viventium.

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

6 Videbunt justi, et timebunt; et super eum ridebunt, et dicent:

De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

7 Ecce homo qui non posuit Deum adjutorem suum; sed speravit in multitudine divitiarum suarum, et prævaluit in vanitate sua.

"Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

8 Ego autem, sicut oliva fructifera in domo Dei; speravi in misericordia Dei, in æternum et in sæculum sæculi.

Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

9 Confitebor tibi in sæculum, quia fecisti; et exspectabo nomen tuum, quoniam bonum est in conspectu sanctorum tuorum.

Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.