Psalmorum 49
1 In finem, filiis Core. Psalmus. Audite hæc, omnes gentes; auribus percipite, omnes qui habitatis orbem:
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 quique terrigenæ et filii hominum, simul in unum dives et pauper.
baade høj og lav, baade rig og fattig!
3 Os meum loquetur sapientiam, et meditatio cordis mei prudentiam.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 Inclinabo in parabolam aurem meam; aperiam in psalterio propositionem meam.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
5 Cur timebo in die mala? iniquitas calcanei mei circumdabit me.
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 Qui confidunt in virtute sua, et in multitudine divitiarum suarum, gloriantur.
de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
7 Frater non redimit, redimet homo: non dabit Deo placationem suam,
Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
8 et pretium redemptionis animæ suæ. Et laborabit in æternum;
— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
9 et vivet adhuc in finem.
og aldrig faa Graven at se;
10 Non videbit interitum, cum viderit sapientes morientes: simul insipiens et stultus peribunt. Et relinquent alienis divitias suas,
nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
11 et sepulchra eorum domus illorum in æternum; tabernacula eorum in progenie et progenie: vocaverunt nomina sua in terris suis.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 Et homo, cum in honore esset, non intellexit. Comparatus est jumentis insipientibus, et similis factus est illis.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
13 Hæc via illorum scandalum ipsis; et postea in ore suo complacebunt.
Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 Sicut oves in inferno positi sunt: mors depascet eos. Et dominabuntur eorum justi in matutino; et auxilium eorum veterascet in inferno a gloria eorum. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Ne timueris cum dives factus fuerit homo, et cum multiplicata fuerit gloria domus ejus:
Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
17 quoniam, cum interierit, non sumet omnia, neque descendet cum eo gloria ejus.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 Quia anima ejus in vita ipsius benedicetur; confitebitur tibi cum benefeceris ei.
Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
19 Introibit usque in progenies patrum suorum; et usque in æternum non videbit lumen.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
20 Homo, cum in honore esset, non intellexit. Comparatus est jumentis insipientibus, et similis factus est illis.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
