< Psalmorum 46 >
1 In finem, filiis Core, pro arcanis. Psalmus. Deus noster refugium et virtus; adjutor in tribulationibus quæ invenerunt nos nimis.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.
2 Propterea non timebimus dum turbabitur terra, et transferentur montes in cor maris.
Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde.
3 Sonuerunt, et turbatæ sunt aquæ eorum; conturbati sunt montes in fortitudine ejus.
Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,
4 Fluminis impetus lætificat civitatem Dei: sanctificavit tabernaculum suum Altissimus.
om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)
5 Deus in medio ejus, non commovebitur; adjuvabit eam Deus mane diluculo.
En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;
6 Conturbatæ sunt gentes, et inclinata sunt regna: dedit vocem suam, mota est terra.
i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, naar Morgen gryr.
7 Dominus virtutum nobiscum; susceptor noster Deus Jacob.
Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, saa Jorden skjalv,
8 Venite, et videte opera Domini, quæ posuit prodigia super terram,
Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
9 auferens bella usque ad finem terræ. Arcum conteret, et confringet arma, et scuta comburet igni.
Kom hid og se paa HERRENS Værk, han har udført frygtelige Ting paa Jord.
10 Vacate, et videte quoniam ego sum Deus; exaltabor in gentibus, et exaltabor in terra.
Han gør Ende paa Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.
11 Dominus virtutum nobiscum; susceptor noster Deus Jacob.
Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet paa Jorden! Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)