Psalmorum 26

1 In finem. Psalmus David. Judica me, Domine, quoniam ego in innocentia mea ingressus sum, et in Domino sperans non infirmabor.

Af David. Skaf mig Ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler paa HERREN uden at vakle.

2 Proba me, Domine, et tenta me; ure renes meos et cor meum.

Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

3 Quoniam misericordia tua ante oculos meos est, et complacui in veritate tua.

thi din Miskundhed staar mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

4 Non sedi cum concilio vanitatis, et cum iniqua gerentibus non introibo.

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

5 Odivi ecclesiam malignantium, et cum impiis non sedebo.

Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

6 Lavabo inter innocentes manus meas, et circumdabo altare tuum, Domine:

Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

7 ut audiam vocem laudis, et enarrem universa mirabilia tua.

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

8 Domine, dilexi decorem domus tuæ, et locum habitationis gloriæ tuæ.

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

9 Ne perdas cum impiis, Deus, animam meam, et cum viris sanguinum vitam meam:

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

10 in quorum manibus iniquitates sunt; dextera eorum repleta est muneribus.

i hvis Hænder er Skændselsdaad, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

11 Ego autem in innocentia mea ingressus sum; redime me, et miserere mei.

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig naadig!

12 Pes meus stetit in directo; in ecclesiis benedicam te, Domine.

Min Fod staar paa den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.