Psalmorum 25
1 In finem. Psalmus David. Ad te, Domine, levavi animam meam:
En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
2 Deus meus, in te confido; non erubescam.
Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
3 Neque irrideant me inimici mei: etenim universi qui sustinent te, non confundentur.
Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
4 Confundantur omnes iniqua agentes supervacue. Vias tuas, Domine, demonstra mihi, et semitas tuas edoce me.
Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
5 Dirige me in veritate tua, et doce me, quia tu es Deus salvator meus, et te sustinui tota die.
Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
6 Reminiscere miserationum tuarum, Domine, et misericordiarum tuarum quæ a sæculo sunt.
Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
7 Delicta juventutis meæ, et ignorantias meas, ne memineris. Secundum misericordiam tuam memento mei tu, propter bonitatem tuam, Domine.
Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
8 Dulcis et rectus Dominus; propter hoc legem dabit delinquentibus in via.
Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
9 Diriget mansuetos in judicio; docebit mites vias suas.
Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
10 Universæ viæ Domini, misericordia et veritas, requirentibus testamentum ejus et testimonia ejus.
Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 Propter nomen tuum, Domine, propitiaberis peccato meo; multum est enim.
For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
12 Quis est homo qui timet Dominum? legem statuit ei in via quam elegit.
Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
13 Anima ejus in bonis demorabitur, et semen ejus hæreditabit terram.
Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
14 Firmamentum est Dominus timentibus eum; et testamentum ipsius ut manifestetur illis.
Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
15 Oculi mei semper ad Dominum, quoniam ipse evellet de laqueo pedes meos.
Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
16 Respice in me, et miserere mei, quia unicus et pauper sum ego.
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
17 Tribulationes cordis mei multiplicatæ sunt: de necessitatibus meis erue me.
Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
18 Vide humilitatem meam et laborem meum, et dimitte universa delicta mea.
Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
19 Respice inimicos meos, quoniam multiplicati sunt, et odio iniquo oderunt me.
Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
20 Custodi animam meam, et erue me: non erubescam, quoniam speravi in te.
Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
21 Innocentes et recti adhæserunt mihi, quia sustinui te.
Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
22 Libera, Deus, Israël ex omnibus tribulationibus suis.
Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
