Psalmorum 18
1 In finem. Puero Domini David, qui locutus est Domino verba cantici hujus, in die qua eripuit eum Dominus de manu omnium inimicorum ejus, et de manu Saul, et dixit: Diligam te, Domine, fortitudo mea.
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Dominus firmamentum meum, et refugium meum, et liberator meus. Deus meus adjutor meus, et sperabo in eum; protector meus, et cornu salutis meæ, et susceptor meus.
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 Laudans invocabo Dominum, et ab inimicis meis salvus ero.
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Circumdederunt me dolores mortis, et torrentes iniquitatis conturbaverunt me.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
6 In tribulatione mea invocavi Dominum, et ad Deum meum clamavi: et exaudivit de templo sancto suo vocem meam; et clamor meus in conspectu ejus introivit in aures ejus.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 Commota est, et contremuit terra; fundamenta montium conturbata sunt, et commota sunt: quoniam iratus est eis.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Ascendit fumus in ira ejus, et ignis a facie ejus exarsit; carbones succensi sunt ab eo.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Inclinavit cælos, et descendit, et caligo sub pedibus ejus.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Et ascendit super cherubim, et volavit; volavit super pennas ventorum.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Et posuit tenebras latibulum suum; in circuitu ejus tabernaculum ejus, tenebrosa aqua in nubibus aëris.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Præ fulgore in conspectu ejus nubes transierunt; grando et carbones ignis.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Et intonuit de cælo Dominus, et Altissimus dedit vocem suam: grando et carbones ignis.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 Et misit sagittas suas, et dissipavit eos; fulgura multiplicavit, et conturbavit eos.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Et apparuerunt fontes aquarum, et revelata sunt fundamenta orbis terrarum, ab increpatione tua, Domine, ab inspiratione spiritus iræ tuæ.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 Misit de summo, et accepit me; et assumpsit me de aquis multis.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 Eripuit me de inimicis meis fortissimis, et ab his qui oderunt me. Quoniam confortati sunt super me;
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 prævenerunt me in die afflictionis meæ: et factus est Dominus protector meus.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Et eduxit me in latitudinem; salvum me fecit, quoniam voluit me,
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 et retribuet mihi Dominus secundum justitiam meam, et secundum puritatem manuum mearum retribuet mihi:
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 quia custodivi vias Domini, nec impie gessi a Deo meo;
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 quoniam omnia judicia ejus in conspectu meo, et justitias ejus non repuli a me.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Et ero immaculatus cum eo; et observabo me ab iniquitate mea.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 Et retribuet mihi Dominus secundum justitiam meam, et secundum puritatem manuum mearum in conspectu oculorum ejus.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Cum sancto sanctus eris, et cum viro innocente innocens eris,
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 et cum electo electus eris, et cum perverso perverteris.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Quoniam tu populum humilem salvum facies, et oculos superborum humiliabis.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Quoniam tu illuminas lucernam meam, Domine; Deus meus, illumina tenebras meas.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Quoniam in te eripiar a tentatione; et in Deo meo transgrediar murum.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Deus meus, impolluta via ejus; eloquia Domini igne examinata: protector est omnium sperantium in se.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Quoniam quis deus præter Dominum? aut quis deus præter Deum nostrum?
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Deus qui præcinxit me virtute, et posuit immaculatam viam meam;
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 qui perfecit pedes meos tamquam cervorum, et super excelsa statuens me;
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 qui docet manus meas ad prælium. Et posuisti, ut arcum æreum, brachia mea,
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 et dedisti mihi protectionem salutis tuæ: et dextera tua suscepit me, et disciplina tua correxit me in finem, et disciplina tua ipsa me docebit.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Dilatasti gressus meos subtus me, et non sunt infirmata vestigia mea.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Persequar inimicos meos, et comprehendam illos; et non convertar donec deficiant.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Confringam illos, nec poterunt stare; cadent subtus pedes meos.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Et præcinxisti me virtute ad bellum, et supplantasti insurgentes in me subtus me.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Et inimicos meos dedisti mihi dorsum, et odientes me disperdidisti.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Clamaverunt, nec erat qui salvos faceret; ad Dominum, nec exaudivit eos.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 Et comminuam eos ut pulverem ante faciem venti; ut lutum platearum delebo eos.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Eripies me de contradictionibus populi; constitues me in caput gentium.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 Populus quem non cognovi servivit mihi; in auditu auris obedivit mihi.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Filii alieni mentiti sunt mihi, filii alieni inveterati sunt, et claudicaverunt a semitis suis.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 Vivit Dominus, et benedictus Deus meus, et exaltetur Deus salutis meæ.
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 Deus qui das vindictas mihi, et subdis populos sub me; liberator meus de inimicis meis iracundis.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Et ab insurgentibus in me exaltabis me; a viro iniquo eripies me.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Propterea confitebor tibi in nationibus, Domine, et nomini tuo psalmum dicam;
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 magnificans salutes regis ejus, et faciens misericordiam christo suo David, et semini ejus usque in sæculum.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
