< Psalmorum 146 >
1 Alleluja, Aggæi et Zachariæ.
Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!
2 Lauda, anima mea, Dominum. Laudabo Dominum in vita mea; psallam Deo meo quamdiu fuero. Nolite confidere in principibus,
Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.
3 in filiis hominum, in quibus non est salus.
Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!
4 Exibit spiritus ejus, et revertetur in terram suam; in illa die peribunt omnes cogitationes eorum.
Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.
5 Beatus cujus Deus Jacob adjutor ejus, spes ejus in Domino Deo ipsius:
Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,
6 qui fecit cælum et terram, mare, et omnia quæ in eis sunt.
som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed
7 Qui custodit veritatem in sæculum; facit judicium injuriam patientibus; dat escam esurientibus. Dominus solvit compeditos;
og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,
8 Dominus illuminat cæcos. Dominus erigit elisos; Dominus diligit justos.
HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,
9 Dominus custodit advenas, pupillum et viduam suscipiet, et vias peccatorum disperdet.
HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.
10 Regnabit Dominus in sæcula; Deus tuus, Sion, in generationem et generationem.
HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!