Psalmorum 144

1 Psalmus David. Adversus Goliath. Benedictus Dominus Deus meus, qui docet manus meas ad prælium, et digitos meos ad bellum.

Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,

2 Misericordia mea et refugium meum; susceptor meus et liberator meus; protector meus, et in ipso speravi, qui subdit populum meum sub me.

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!

3 Domine, quid est homo, quia innotuisti ei? aut filius hominis, quia reputas eum?

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?

4 Homo vanitati similis factus est; dies ejus sicut umbra prætereunt.

Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

5 Domine, inclina cælos tuos, et descende; tange montes, et fumigabunt.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;

6 Fulgura coruscationem, et dissipabis eos; emitte sagittas tuas, et conturbabis eos.

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

7 Emitte manum tuam de alto: eripe me, et libera me de aquis multis, de manu filiorum alienorum:

udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

8 quorum os locutum est vanitatem, et dextera eorum dextera iniquitatis.

fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

9 Deus, canticum novum cantabo tibi; in psalterio decachordo psallam tibi.

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,

10 Qui das salutem regibus, qui redemisti David servum tuum de gladio maligno,

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

11 eripe me, et erue me de manu filiorum alienorum, quorum os locutum est vanitatem, et dextera eorum dextera iniquitatis.

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

12 Quorum filii sicut novellæ plantationes in juventute sua; filiæ eorum compositæ, circumornatæ ut similitudo templi.

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

13 Promptuaria eorum plena, eructantia ex hoc in illud; oves eorum fœtosæ, abundantes in egressibus suis;

vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,

14 boves eorum crassæ. Non est ruina maceriæ, neque transitus, neque clamor in plateis eorum.

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.

15 Beatum dixerunt populum cui hæc sunt; beatus populus cujus Dominus Deus ejus.

Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!